Ugandas rettighedskamp – en dokumentarserie i fire dele

I dokumentarserien møder vi Nanyonga Annet sammen med flere andre andre stærke fortællinger fra medlemmer af de organisationer, som Dansk Handicap Forbund samarbejder med i Uganda.

30. maj 2024

”Vi begyndte med at låse hende inde i huset. Vi var bange for at andre så hende. Og vi holdt hende indespærret, indtil vi hørte om organisationen, der hedder BISOU,” sådan fortæller Nanyonga Annet, som er medlem af organisationen for mennesker med hjerneskade i Uganda (BISOU), om tiden efter familien blev bevidste om, at Nanyongas mor har en hjerneskade.

”BISOU lærte os, hvordan vi skal tage os af hende. Vi begyndte at forstå hende, så hun i dag kan komme ud og være sammen med andre,” lyder det fra Nanyongo Annet.   

I efteråret 2023 tog Ann-Katrine Kviesgaard, udvalgsmedlem i Dansk Handicap Forbunds (DHF) globale udvalg og Andreas Bülow, fotograf, til Uganda for at blive klogere på, hvilken betydning forbundets globale arbejde, og hvordan det opleves af befolkningen – det blev til en dokumentarserie i fire afsnit.

Følg deres rejse i artiklen her og se dokumentarepisoderne nederst i artikel.

Møderne rør mig, fordi menneskene bag handicappet betyder rigtig meget for mig. Jeg kan se, at hvis vi fortsætter med at hjælpe dem med at hjælpe sig selv, så er der nogle af de her ting, som vi rent faktisk kan gøre endnu mere ved.
— Ann-Katrine Kviesgaard, udvalgsmedlem i globalt samarbejde

Hjælper dem til at hjælpe sig selv
I løbet af serien møder vi medlemmer fra fire forskellige organisationer, som DHF samarbejder med i Uganda: Organisationen for personer med handicap, der lever med HIV/AIDS (ADPHA), organisationen for personer med hjerneskade (BISOU), organisationen for personer der lever med albinisme (EFPA) og organisationen for rygmarvsskadede (SIA).

I det første afsnit besøger Ann-Katrine medlemmer af organisationen BISOU. Det bliver det første besøg af flere, der bekræfter hende i, at fordomme og udskamning stadig er en del af hverdagen for mennesker med handicap i Uganda.

”Når lokalsamfundet opdager det (at et menneske har en hjerneskade red.), så tror de, at det er hekseri. De tror, at hvis man har en hjerneskade, så er det en forbandelse, eller at man har gjort noget forkert, og det nu er forfædrene, som straffer dig,” forklarer Najita Grace.

Forklaringen kommer fra Najita Grace, administrerende direktør i BISOU, da hun skal sætte ord på, hvordan lokalsamfundet typisk reagerer overfor personer med en hjerneskade. Det er en reaktion som ofte ændres, når den oplysende indsats fra BISOU, som DHF støtter, har været til stede.

Arbejdet skal fortsætte
I de følgende afsnit besøger Ann-Katrine henholdsvis Ugandas organisationen for rygmarvsskadede, personer med albenisme og til sidst HIV-ramte.

”Jeg tror, møderne med forskellige ugandere rørte mig, fordi menneskene bag handicappet betyder rigtig meget for mig. Jeg kan se, at hvis vi fortsætter med at hjælpe dem med at hjælpe sig selv, så er der nogle af de her ting, som vi rent faktisk kan gøre endnu mere ved. Det begynder at sprede sig, men vi er der ikke helt endnu – og det betyder, vi skal blive ved,” lyder det fra en berørt og på samme tid optimistisk Ann-Katrine Kviesgaard.

”Da vi fx var på en skole for børn med albenisme, møder jeg en pige, der rækker hånden op og læreren kalder hende ‘mosungo’ (et nedladende ord som normalt bruges om hvide mennesker, red). Det rørte mig meget, at selvom hun har fået rettigheder til at uddanne sig, så bliver hun stadig set som anderledes af skolelæreren.”

Pigen, Ann-Katrine møder, vil gerne være læge og hjælpe andre en dag. Hun har læst mange bøger og kæmper for at opnå muligheder og sine drømme.  Det giver Ann-Katrine Kviesgaard endnu mere lyst til at forsætte arbejdet, så pigen en dag kan blive set for alle de gode ting, hun kan og gør – og ikke udelukkende for sit handicap.

Ifølge Ann-Katrine Kviesgaard, skal DHF’s globale arbejde fortsætte i samme spor, som det gør nu:

”Jeg tror på, at hvis vi skal hjælpe på lang sigt, og så er det den organisatoriske vej, vi skal gå! Nødhjælp kan kun hjælpe her og nu, men hvis vi hjælper andre med at lave indkomstskabende organisationer, så kan vi hjælpe dem bæredygtigt, så de kan klare sig selv og til sidst gøre os overflødige.”

Se alle dele af dokumentarserien herunder, eller besøg vores streaming-kanal for globale videoer og se serien der:

 

 

Seneste fokus og perspektiv

 
Forrige
Forrige

Grundlovstanker: Vi har også borgerrettigheder

Næste
Næste

Et stærkt signal fra en samlet bevægelse: Demonstration på Christiansborg Slotsplads