Tilgængeligt byggeri og anlæg
Skuespilhuset og Operaen i København er bygninger med fokus på tilgængelighed. Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.
Søger du råd eller viden om at bygge tilgængeligt og handicapegnet? Så er du kommet til det helt rigtige sted.
Dansk Handicap Forbunds bygge- og trafikpolitiske udvalg BTPU er her for at vejlede dig, så du kan komme godt i gang med dit byggeri.
Vores mission er at gøre det simpelt og lige til at bygge med omtanke for mennesker med handicap. Kontakt vores sekretariat for at tale med en tilgængelighedsvejleder eller læs vores anbefalinger til, hvordan man bygger tilgængeligt for alle.
Det er aldrig for sent at bygge tilgængeligt
Måske har du aldrig tænkt over, hvorfor brostensbelagte gader og skydedøre er et problem. Men for mange mennesker med bevægelseshandicap er det tydeligt; det er ubehageligt og besværligt at køre på brosten, og skydedøre er svære at manøvrere.
Brosten og skydedøre er bare få eksempler på, hvordan man i byggerier og offentlige rum ofte glemmer at tage hensyn til alle. Derfor tilbyder vi i BTPU blandt andet vejledning til tilgængelighed i bebyggelse og offentlig transport. Vi vejleder alle, men især professionelle i byggebranchen.
At bygge handicapegnet kan være en kompleks sag, da der er mange love og regler, som kan være svære at finde rundt i, og det er ikke alle tilgængelighedsløsninger, som er lige gode.
Vi arbejder vi for at gøre det så simpelt som muligt at gøre bygninger og det offentlige rum tilgængeligt med gode løsninger, der er brugbare for alle.
Vidste du for eksempel, at det også er muligt at bygge om og øge tilgængeligheden i fredede bygninger, så længe det løses på en god og ordentlig måde med respekt for bygningens historie og fremtoning?
I BTPU er vi i dialog med Kulturstyrelsen, som træffer beslutninger i sager, der handler om ombygning for at øge tilgængeligheden i gamle historiske og kulturelle bygninger.
Det behøver altså slet ikke være svært – eller for sent – at bygge handicapegnet.
“
”Alle bygge- og anlægsbranchens aktører bør vide, at de løsninger, som vælges, kan have afgørende betydning for den enkelte brugers hverdag og muligheder. Et er at leve med et handicap, men at man samtidig møder modstand i form af et fysisk miljø, som er indrettet uden omtanke for brugernes forskelligheder og forudsætninger – ja, det er ekstra op ad bakke. Heldigvis er der rigtig mange virksomheder og organisationer, som arbejder seriøst med tilgængelighed og universelt design, så der er masser af inspiration at hente.”
– Lars S. Pedersen, formand for Bygge – og trafikpolitisk udvalg (BTPU)
Få hjælp fra vores tilgængelighedsvejledere
Bygge- og trafikpolitisk udvalg tilbyder tilgængelighedsvejledning fra personer, som er eksperter i at leve med et handicap og har indsigt i, hvad det kræver at bygge tilgængeligt.
Vi har tilgængelighedsvejledere i hele landet
Kontakt vores sekretariat for at komme i tale med den rette:
+45 39 29 35 55
Vores bygge- og trafikpolitiske udvalg har samlet en række anbefalinger – læs dem her
Brug ikke løse slisker og ramper
Når først sliskerne og ramperne er købt og monteret, så tænker ingen på de rigtige løsninger. Det er en skam, da det har konsekvenser for mange mennesker med handicap.
Løse slisker/ramper er for stejle.
Ofte er de der ikke, når der er brug for dem.
De er ofte ikke solide nok til el-kørestole.
Vi kan ikke komme ind ved egen hjælp.
Nogen skal hente sliskerne eller ramperne til os.
Brug ikke trappelifte
Trappelifte er en absolut nødløsning i eksisterende bygninger, hvor alle andre løsninger må være undersøgt grundigt først.
Trappelifte må aldrig etableres i nybyggeri, og alle muligheder for ramper og dernæst elevator/lifte med lodret løft skal være udtømte. Forbundets bygge- og trafikpolitiske udvalg er imod trappelifte fordi:
De er langsomme og udstillende på en uværdig måde.
De kan oftest ikke benyttes ved egen hjælp.
De er oftest aflåste på grund af misbrug, og de kræver derfor betjening af personale, som man oftest ikke selv kan få fat i.
De er ofte ude af drift.
De kan ofte ikke klare vægten af el-kørestol med person.
Mange er bange for at bruge dem.
Trappelifte er ikke niveaufri adgang: det har forbundet fået Erhvervs- og Byggestyrelsens (EBST) ord for.
Trappelifte er en uhensigtsmæssig trend, som breder sig i nybyggeri, og vi mener ikke, de har noget at gøre med niveaufri adgang. Derfor henvendte forbundets bygge-og trafikpolitiske udvalg sig til EBST for at få deres vurdering. Og nu er svaret her:
"Det er Erhvervs - og Byggestyrelsens opfattelse, at installation af løfteplatforme og trappelifte ikke lever op til bygningsreglementets krav om niveaufri adgang til bygningers indgangsdøre".
Senere i brevet står der, at man ved revideringen af bygningsreglementet vil præcisere, at niveaufri adgangsforhold til bygninger ikke kan opfyldes ved installation af løfteplatforme og trappelifte.
Bygge- og trafikpolitisk udvalg vurderer, at brevet er godt at have med til møder i handicapråd, til byggemøder i kommunen, eller når man fx kontakter lokalpolitikere. Vi opfordrer derfor til, at medlemmer – og andre – bruger brevet flittigt til at få stoppet trappelifte ved nybyggeri.
Benyt ikke bagindgangen som hovedindgang for kørestolsbrugere
Det er ikke optimalt, at der udelukkende etableres en indgang for mennesker med handicap via bagindgangen.
Vi får ikke adgang på en værdig og naturlig måde.
Vi skal en omvej.
Bagindgangen er tit låst, fordi "her plejer ikke at komme mennesker med handicap".
Vi kan ikke komme i kontakt med personer inde i bygningen, som kan åbne bagindgangen.
Bagindgange er ofte spærret af blomster og dekorationer, fordi "her plejer ikke at komme handicappede".
De bliver ikke ryddet for sne, fordi "her plejer ikke at komme mennesker med handicap".
Benyt aldrig brosten og brostenlignende belægning
De rystelser, som brosten og brostenslignende belægning medfører, har betydelige konsekvenser for de mennesker, som for eksempel sidder i el-kørestol.
Det er ubehageligt at blive rystet.
Kroppen rystes ud af sin position, så arm og hånd rykkes væk fra el-kørestolens joy-stick.
Fødderne falder ned fra fodstøtterne.
Mange kan ikke selv rette sig op.
Rystelserne udløser spasmer, og man kan ikke køre ordentligt.
Man taber sine varer.
I værste fald udløser rystelserne tømningsreflekser i blære og tarm.
Benyt ikke døråbninger med skydedøre
Det er svært for personer, der sidder i kørestol at håndtere skydedøre, og samtidig er de ofte dyrere end almindelige døre.
Låse på skydedøre er dårlige og lette at ødelægge ved hårdhændet brug.
Skydedøre er svære at manøvrere.
Skydedøre er ikke lydtætte.
Skydedøre har en kortere levetid end almindelige døre.
Skydedøre koster mere end almindelige døre.
Benyt ikke elektriske skydedøre på toiletter
Elektriske skydedøre på toiletter betyder i langt de fleste tilfælde, at personen, som skal benytte toilettet, udstilles unødvendigt.
Hvis man eksempelvis har fået hjælp af sin hjælper til at komme over på toilettet og gerne vil have, at hjælperen går ud igen, så betyder elektriske skydedøre, som er programmeret til langsomt at åbne helt op, før den kan lukkes igen, at personen på toilettet bliver fuldt eksponeret for alle, som står udenfor.
For at undgå dette kan man derfor være nødt til at bede hjælperen om at blive derinde, og det er uværdigt for begge parter.
Man skal kunne nå håndvasken fra wc’et
Når man har siddet på toilet, er det vigtigt at få vasket hænder, førend man rører ved andre ting.
Det giver mulighed for at vaske hænder, før man rører kørestolshjul, joystick eller stokke.
Man kan håndtere katetre og skyllevæske.
Man undgår at røre ved drivringe under steril kateterisering.
Vasken giver støtte, når man læner sig frem.
Man kan lægge ting fra sig ved vasken.
Etabler et ’kørestolshjørne’ på handicaptoiletter
Et kørestolshjørne på handicaptoiletter er en god løsning, da det blandt andet frigør mere plads til hjælperen.
Flere kan nå håndvasken end ved sideløsningen, fordi man ikke skal dreje kroppen.
Giver bedre plads til en hjælper i hjørnet.
Bygge- og trafikpolitisk udvalg går desuden ind for, at man etablerer håndvaske, der kan trækkes ud, da det på samme måde giver mere plads til en hjælper.
Undgå væghængte toiletter
Ved væghængte toiletter kan det være en udfordring at nå de mål, der skal til for at bygge efter reglerne.
Væghængte toiletter rager ikke 0,8 meter ud i rummet. De længste, vi kender, når 0,7 meter ud. Bruges disse, er der brug for et rygstød for at opnå 0,8 meter.
Det er også en mulighed at projektere med en udbygning af cisternevæggen bag toilettet, så den rigtige længde på 0.8 meter opnås.
Ved væghængte toiletter skal man desuden være opmærksom på, at udskylleknappen er letbetjent og placeret, så den er let at nå. Den skal kunne betjenes med en lukket hånd.
Vi anbefaler gulvmonterede toiletter, da toilettet uden problemer kan placeres, så forkanten på toilettet til væggen bag toilettet bliver 0,8 meter.
Denne afstand er nødvendig ved forflytning sideværts til og fra kørestol og til og fra toilet. Ved de korte, væghængte toiletter fratages muligheden for at være selvhjulpet, fordi kørestolsbrugere ikke kan løfte kroppen op over kørestolens baghjul.
Undgå berøringsfri armaturer
Berøringsfrie armaturer giver nogle mennesker med handicap vanskeligheder, da man skal holde hænderne et bestemt sted, det er ikke alle, der kan det på grund af fx smerter eller hændernes beskaffenhed.
For nogle vil det være svært at få hænderne placeret præcis der, hvor sensoren virker. Det skyldes, at man skal relativt tæt på armaturets "grundstamme", og den kan være svær at nå, da den er langt fra vaskens forside.
Hvis vandhanen er uden tud, er det svært at skylle en kolbe.
Vasken bruges ofte til aflægningsplads til fx en taske, og dermed bliver tasken våd. Dette problem mindskes, når der er opsat aflægningsplads.
Løbetiden på vandet er for kort for nogle mennesker med handicap, så de får problemer med håndvask og håndtering af kateter elle kolbe.
Hvis man som bygherre alligevel opsætter berøringsfrie armaturer på handicaptoiletterne, bør man som minimum sikre, at vandet løber i længere tid på handicaptoiletter end på andre toiletter.
Tænk dig godt om, inden du installerer berøringsfrie armaturer på handicaptoiletter. Overvej grundigt både design af hane, vandløbetid og aflægningsplads.
Råd og tips om brusersæder på badeværelser
Der er en række tips og råd om brusesæder til badeværelser, du bør følge for at få den bedste løsning.
Hvis brusesæder er fastmonterede, er det vigtigt, at de kan klappes op og klare en del vægt.
Til hoteller anbefales, at et brusesæde kan klare en vægt på 150 kg.
Hvis brusesædet fx er på et handicapegnet værelse, er det en god ide, at det kan justeres i højde.
Om der skal være huller i et brusesæde eller ej er en smagssag. Huller gør det lettere for vandet at trænge bort, og man kan holde telefonbruseren ind under stolen og spule sig selv eller lade sig spule af en hjælper. Andre foretrækker et sæde uden huller, fordi de synes, at de sidder bedre på det.
Vi har samlet råd, regler og vejledning fra andre gode kræfter, som du kan finde her:
Anvisninger.dk - BUILD/Statens Byggeforskningsinstitut er en god kilde til at blive klogere på tilgængelighed. [Det er gratis at oprette sig som bruger på siden, der giver adgang til anvisninger om tilgængelighed: Tryk på knappen “Kom i gang” og opret
dig som bruger under “Basis Gratis”.]Brugerbetjente anlæg - Gode råd til udformning af automater, betjeningsanlæg, IT-standere mv.
Byg om - Høje Taastrup Kommune har udarbejdet en pjece, som nemt og overskueligt giver indblik i de ting, man skal være opmærksom på i forbindelse med opbygning af ældre bebyggelse generelt.
Idrætsbyggeri - En inspirationsguide til idrætshaller, skoler mv.
Kirker og kirkegårde - Gode råd og tjeklister om tilgængelighed til kirker og menighedshuse mv.
Rumsans - Oplysende side om Universelt Design med mange eksempler.
Snerydning - Råd og vejledning til hvordan du ryder sneen til gavn for alle.
Udearealer - Her kan du læse meget mere om, hvordan man gør udearealer tilgængelige for alle.
Vejdirektoratet har publiceret:Færdselsarealer for alle, Universelt design og tilgængelighed.
Færdselsarealer for alle, Eksempelsamling.
Da det ikke har været muligt, at forene webtilgængelighed og høj opløsning af billeder mv., har Vejdirektoratet foreløbigt været nødt til at publicere to versioner af hvert dokument, hvorfor I, når I trykker på de ovenstående links, vil kunne finde mulighed for download dels af ”Højkvalitet” dels af ”Webtilgængelig”.