Spørgsmål

og svar

Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål:

     

Dansk Handicap Forbund er en interesseorganisation og et netværk for og af mennesker med bevægelseshandicap og fysiske funktionsnedsættelser. Vores arbejde tager udgangspunkt i det hele menneske, og for os er det vigtigste ikke, hvilket handicap eller diagnose man har – men på hvilken måde man ønsker at være en del af netværket.

Vi har lokalafdelinger i hele landet - find afdelingen nærmest dig på kortet her. Forbundets sekretariat har indgang fra Carl Gustavs Gade 3, 2630 Taastrup . Du kan også nemt komme hertil med bus og tog - Vi bor cirka 175 meter fra Høje Taastrup station

Vores telefon er åben mandag-torsdag fra 09.00-12.00 og fra 12.30-15.00, og fredag fra 09.00 - 12.00 og 12.30 - 13.00. Vi har lukket i weekender og på helligdage.

Den Gode Oplevelse - i et fællesskab med andre

 

Weekend-ferieophold for familier og unge med handicap

Bevica Fonden, Bevica Legater og Vanførefonden har en pulje til støtte for personer med bevægelseshandicap med det formål at få oplevelser i fællesskab med andre.

Puljen har til formål at give personer, der er udfordrede af et bevægelseshandicap og svag økonomi, en mulighed for gode oplevelser i et fællesskab med andre. Man bliver stærkere og får mere overskud og glæde gennem sociale fællesskaber, og netop ensomhed og social isolation kan være en hindring for det gode liv. Det kan også være svært at prioritere sociale oplevelser, der er forbundet med en ekstra omkostning.

Dansk Handicap Forbund vil afholde weekend-/ferieophold med aktiviteter, der vil virke adspredende og få tankerne lidt væk fra hverdagens problemer.

Familier med børn med handicap og unge med handicap kan have svært ved at råd til at tage på ferie eller få oplevelser uden for hjemmet. Nogle har svært ved at overskue selve planlægningen af en ferie og kommer måske slet ikke afsted. En pause fra hverdagen kan vi alle have brug for. Det er vigtigt, at familier med et barn med handicap og unge med handicap har mulighed for at dele sine erfaringer, frustrationer og problemer med andre i tilsvarende situation.

Puljen ‘Den Gode Oplevelse - i et fællesskab med andre’ giver Dansk Handicap Forbund mulighed for hvert år at arrangere og afholde to familieweekender og en ungeweekend. Arrangementer bliver hvert år annonceret i relevante foreninger og organisationers aktuelle medlemsblade.

Find rundt

     

Når du melder dig ind i Dansk Handicap Forbund, bliver du tilknyttet lokalafdelingen for dit område. Klik på din afdeling på kortet her, hvor du kan finde relevante kontaktoplysninger.

Som medlem har du en bred vifte af muligheder for at blive frivillig. Ring til os på tlf. +45 39 29 35 55 og lad os tage en snak om, hvilken rolle, du kunne tænke dig at udfylde, og så hjælper vi dig videre.

Du finder kontaktoplysninger på vores medarbejdere ved at trykke her.

Medlemskab

     

Det gør du nemt ved at trykke på knappen Bliv medlem. Her vil du blive guidet igennem indmeldelsesproceduren.

Du kan også ringe til Dansk Handicap Forbunds hovednummer: +45 39 29 35 55.

Ved at bruge linket sikrer du selv den hurtigste betaling – dette giver dig øjeblikkelig adgang til medlemsfordelene.

Et års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr. og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.

Som ordinært medlem får du bl.a. adgang til en lang række sociale arrangementer i lokalafdelingerne året rundt, gratis socialrådgivning, samt mulighed for at få politisk indflydelse gennem frivilligt arbejde. Det kan du læse meget mere om ved at trykke her medlemsfordele.

Rådgivning og bisidder

     

Vores rådgivningsteam kan give råd, vejledning og sparring i forhold til den sociale lovgivning og samarbejdet med kommunen.

Hjælpen ydes telefonisk eller skriftligt. Rådgiverne kan desværre ikke deltage i fysiske møder, men du har mulighed for at kombinere hjælpen med støtte fra en frivillig bisidder.

Læs mere om både rådgivning og bisidderordningen ved at trykke her.

Kontakt rådgivningen via ”Min Side” eller ring til os på +45 39 29 35 55.

Du vil først blive tildelt en plads i køen, når dit medlemskab er betalt. Hurtigst mulige betaling sker via ”Min Side”.

Rådgivningen vil bestræbe sig på at kontakte dig inden for fem hverdage.

Ja, det kan du, for hvis du er ordinært medlem af Dansk Handicap Forbund, kan du få hjælp af vores dygtige bisidderteam.

Hjælp fra en bisidder får du ved at kontakte rådgivningen via ”Min Side” eller ring til os på +45 39 29 35 55.

Du vil først blive tildelt en plads i køen, når dit medlemskab er betalt. Hurtigst mulige betaling sker via ”Min Side”.

Rådgivningen vil bestræbe sig på at kontakte dig inden for fem hverdage.

Støt forbundet

 

Der er mange muligheder for at støtte Dansk Handicap Forbunds arbejde for, at mennesker med handicap har mulighed for at leve et liv som alle andre. Lige fra enkeltdonationer helt ned til 50 kr. og til mere langvarige bidrag, som støttemedlem. Klik på linket støt forbundet og find en løsning, der passer dig.

Byg tilgængeligt

 

Kontaktpersonen for vores Bygge- og trafikpolitisk udvalg er Bente Rødsgaard - ring til Dansk Handicap Forbunds hovednummer, +45 39 29 35 55, og du vil blive stillet videre.

På hjemmesiden har vi samlet en række gode råd til, hvordan du bygger tilgængeligt – Du kan bruge denne genvej.

Andet

     

Vi kan desværre ikke hjælpe dig vedrørende spørgsmål om handicapskilt til bilen, brobizz og ledsagekort.

Kontakt i stedet DH Brugerservice eller ring til dem på +45 36 75 17 93.

Klik på sitemap, og få et alfabetisk overblik over hele hjemmesiden.

I bunden af hjemmesiden finder du vores persondatapolitik – her kan du finde information om, hvordan vi håndterer og opbevarer dine personlige oplysninger.