Vi ved, hvad der virker på arbejdsmarkedet
Helle Hansen fra Køge blev klogere med Dansk Handicap Forbund
Kom med til en kompetencedag rettet mod medarbejderne i jobcentrene. Målet er at hjælpe dem, der hjælper vores målgruppe med at overkomme de barrierer, der kan forhindre dem i at blive en del af arbejdsmarkedet.
Under overskriften ’Vi hjælper dem, der hjælper andre’ tilbyder Dansk Handicap Forbund konsulentydelser, som særligt retter sig mod arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren.
Forståelse af, at have et handicap i forhold til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
Opmærksomhed på området afdækker, hvor mange det drejer sig om, og hvad screening kan.
Beregning af både socialøkonomisk og samfundsmæssig betydning
Vejledning i hvordan mennesker med handicap mulighed for job og uddannelse forøges.
I 2023 har Dansk Handicap Forbund igen arbejdet for at mennesker, der har en funktionsnedsættelse, får lige muligheder til at indgå på arbejdsmarkedet og i uddannelsessektoren:
*Helt præcist er der tale om 37.717.000 kr. i sammenlagt samfundsmæssig gevinst ifølge den sociale beregner.
165
borgere har startet arbejde eller uddannelse
15
millioner kr. øget
skatteindtægt
22
millioner kr. i besparelse af offentlig udgifter
37
millioner kr. sammenlagt samfundsmæssig gevinst*
I spidsen for indsatsen står netværkschef Kurt Holm Nielsen, som altid er klar til at drøfte mulighederne for at hjælpe jer
“Når vi vælger at yde sparring til kommunerne – frem for at lave adskilte parallelle forløb – så er det en bevidst strategi om at styrke indsatsen hos de myndigheder, som har opgaven, og dermed nå ud til hele målgruppen og fremme inklusion på tværs af arbejdsmarkedet.”
— Kurt Holm Nielsen, netværkschef
“
Det handler om opkvalificering af medarbejdere
Gennem et samarbejde med os i Dansk Handicap Forbund skræddersyr vi et forløb efter jeres behov, hvor I får mulighed for:
Kompetencedage
Undervisning
Workshops
Websparring
Personlig sparring
Erfaringsudveksling med andre aktører
Gode links at kende
Fleksjob.nu
En guide til arbejdsgivereRapport, Fjern Barriererne
Bliv klogere på barrierer for inklusion arbejdsmarkedetSkånehensyn – kommunalvejledning fra Frederiksberg hospital, socialmedicinsk center
Arbejdet med flere af landets kommuner har givet nogle meget konkrete resultater, som gør, at vi kan sige meget klart, hvad der virker, til at fremme det konkrete jobmatch mellem borgeren med handicap og virksomheden.
Vi kalder det:
DHF-metoden til det rummelige arbejdsmarked
-
Det første, man må erkende, er, at den virkelighed, de tre parter befinder sig i, er meget forskellige:
Borgeren har en interesse i at opnå et job og tager udgangspunkt i egne (kompensations)behov.
Virksomhederne har en interesse i at få løst en opgave hurtigt, effektivt og uden bureaukrati.
Jobcentrene skal implementere politisk vedtagne processer, måltal mv.
Disse forskellige afsæt kan ofte udgøre en barriere for at nå målet – nemlig jobmatch.
Vores konkrete indsatser under sloganet ’vi hjælper dem, der hjælper andre’ viser, at systematisk arbejde med at forstå og bygge bro i mellem disse forskellige virkeligheder er en grundforudsætning for at løse udfordringen. Det er i den forbindelse effektivt at anvende eksterne facilitatorer, som har særlig forståelse af både virksomherdernes og borgernes forskellige vinkler.
-
Det er helt afgørende, at man screener borgere i jobcentrene for at afklare, om de har en funktionsnedsættelse og derfor har brug for kompensationsordninger.
I Danmark registrerer vi ikke mennesker med handicap, og derfor er det svært at finde de jobsøgende med handicap og dermed afgøre, hvilke borgere der har behov en særlig indsats eller kompensserende hjælp i forhold til et job.
Screeningen skal naturligvis ske på baggrund af samtykke. Dette er et særligt fokuspunkt, da jobcentermedarbejderne som udgangspunkt ser borgerne som en samlet gruppe og ikke nødvendigvis med særlige ’handicapbriller’. Dermed er der potentielt risiko for at man mister borgere, som har behov for en særlig støtte.
-
En gennemgående udfordring er mangel på viden om de kompenserende ordninger blandt jobcentrenes medarbejdere.
Mangel på viden om disse ordninger udgør en meget stor barriere i forhold til at sikre en hurtig understøttelse af de behov, som henholdsvis borger og virksomhed har brug for hurtigt at få afklaret, så jobkandidaten og virksomheden kan koncentrere sig om kompetencer frem for handicappet.
-
Når borgerne og deres individuelle støttebehov er identificeret, er det helt afgørende, at man sikrer en håndholdt indsats, hvor borgeren understøttes hele vejen gennem forløbet, og hvor jobcentret hurtigt kompenserer borgeren. Det skal ske, da de jobsøgende med handicap på den måde kan indgå på lige fod med andre kandidater uden handicap.
En håndholdt indsats indebærer også, at jobcentret hurtigt afdækker virksomhedens virkelighed og behov, så man laver det rette match fra starten.
-
Dansk Handicap Forbund har i flere kommuner haft stor succes med at få indført en garanti for, at kompensationsordninger skal bevilges indenfor 72 timer, så kandidat og virksomhed kan indgå en aftale og undgå risikoen for at miste jobbet.
Bevillingen skal ske hurtigt, da det antages at virksomheden ikke kan vente længere tid på, at barriererne for et jobmatch skal nedbrydes. Når der er et job, skal der handles, er filosofien.
Garantien skal i øvrigt ses i sammenhæng med forbundets politiske anbefalinger om et såkaldt ’kompensationskort’, der kan fungere som en ’pakke under armen’, som kandidaten kan have med til jobsamtalen. Pakken forsikrer arbejdsgiver om, at der er styr på de kompensationsordninger, der er behov for. På den måde kan kandidat og arbejdsgiver koncentrere sig om at tale om kompetencer i stedet for at have et kontraproduktivt fokus på handicappet.
Dokumenter til DHF-metoden
Netværkschef Kurt Holm Nielsen står altid klar til at drøfte mulighederne for at hjælpe jer. Kontakt ham direkte på tlf. 40 21 17 88 eller mail: kurt@danskhandicapforbund.dk (eller på dhf@danskhandicapforbund.dk), hvis du ønsker at høre mere om DHF-metoden og hvordan vi kan hjælpe jer med fx:
Intro-/visitationssamtale
Kompensationskort
Opsporingsskema
Støttedokument til ’den første samtale’
”Vi har fået styrket vores fokus på tidlig opsporing og dialog med borger gennem et værdifuldt og stærkt samarbejde med Dansk Handicap Forbund, som har en specialiseret viden om handicap. Der skal så lidt til at flytte borgernes og virksomhedernes fokus fra den enkeltes handicap til kompetencer og muligheder.”
– Sanela Ljeskovica, direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse, Odder kommune
“
Dansk Handicap Forbund har hjulpet os til at forstå vigtigheden af en synlig, støttende og nærværende ledelse. Dette er afgørende for at sikre medarbejderne selv har fokus på opgaven med målgruppen. Her hjælper det særligt at vi en gang i kvartalet mødes med DHF…”
– Nikolaj Stage Jensen, kontorleder, Aabenraa Kommune