Fra krigsskade til olympisk ild

Mark Peters i en kamp mod det franske kørestolslandshold.

Foto: Tine Harden

Ny interaktiv video ’To Verdener – Samme mål’ kommer bagom scenen og fortæller historien om to forskellige sportsstjerners vej til de Paralympiske Lege i Paris. En kvinde og en mand fra så forskellige lande som Rwanda og Danmark.

Den 13. august 2024

De er begge skadet i krig. Den ene som dansk soldat i Afghanistan, den anden som uskyldigt barn under folkemordet i Rwanda. I dag er de kommet videre gennem parasporten. Danske Mark Peters elsker kørestolsrugby, mens Claudine Murebwayire brænder for siddende volleyball.

Om kort tid skal de hver især repræsentere deres land ved de Paralympiske Lege (PL) i Paris 2024. Her er det kampen om medaljer, det gælder.

Siden 2020 har journalist Hanne Selnæs og fotograf Tine Harden fulgt de to stjernespillere og deres landshold i Rwanda og i Danmark. Det er blevet til to selvstændige videofilm og en interaktiv 6-minutters video. Her kan man kan zappe mellem de to landsholdsstjerner historier, træning og kampe.  

”Gennem de to stærke personer og deres fascinerende hold har vi oplevet, hvordan muligheden for at dyrke holdsport kan få mennesker til at drømme stort. Ikke kun i et udviklingsland, hvor mennesker med handicap ofte er at finde blandt samfundets mest udsatte og fattige, men også i et velfærdssamfund som Danmark,” siger journalist Hanne Selnæs.

Produktionen er blevet til i samarbejde med Parasport Danmark og Dansk Handicapforbund med støtte fra Engagementspuljen/CISU og Timbuktufonden.

 Find den interaktive videofilm her: ToVerdener-SammeMaal

 

Se videoen om Claudine herunder: JEG ER CLAUDINE – om siddende volleyball og livsglæde

Claudine blev skudt i benet som barn under Rwandas folkemord, og er vokset op med et ben. Hun elsker volleyball og blev derfor meget glad, da hun opdagede at hun kunne spille siddende volleyball. Sporten har givet hende både selvværd, en indkomst og tætte venner.

Nu er hun for tredje gang på vej til de Paralympiske Lege med Rwandas kvindelandshold.

Se også videoen om Mark herunder: JEG HEDDER MARK – om kørestolsrugby og livsmod

Da Mark Peters som professionel soldat i Afghanistan trådte på en vejsidebombe, ændrede hans liv sig på et splitsekund.

I dag er Mark en af de bedste kørestolsrugbyspillere i verden. Sporten har betydet, at han er blevet en del af et stærkt fællesskab på det danske landshold.

I dag har han både selvtillid, glæde og plads til at drømme - allermest om at vinde guld på banen.

Gennem de to stærke personer og deres fascinerende hold har vi oplevet, hvordan muligheden for at dyrke holdsport kan få mennesker til at drømme stort. Ikke kun i et udviklingsland, hvor mennesker med handicap ofte er at finde blandt samfundets mest udsatte og fattige, men også i et velfærdssamfund som Danmark
— Hanne Selnæs, journalist

 

Seneste fokus og perspektiv

 
Forrige
Forrige

Danmark til FN-eksamen!

Næste
Næste

Eva Suazo mistede sine ben i flugten fra fattigdom