Fællesskabet og viden vigtigere end nogensinde

Nyt formandskab i DHF. Fra venstre ny næstformand Chanette Holst, genvalgt landsformand Susanne Olsen og nu hovedkasserer Ulla Trøjmer.

Der var fokus på fællesskab, generationsskifte og kamp for styrket retssikkerhed, da 100 delegerede m.fl. d. 18. – 19.oktober fyldte Egmont Højskolen til Dansk Handicap Forbunds 23. kongres

21. oktober 2024

Fællesskab og organisationsudvikling
Det er en unik begivenhed, når 100 mennesker med bevægelseshandicap fra hele landet samles. Udover de almindelige valghandlinger er kongressen en mulighed for at udveksle viden og erfaring, ligesom det er en oplagt mulighed for at skabe kontakter på tværs af landet.

Det er en stor udfordring at drive en interesseorganisation i disse år. Indtægtsgrundlag varierer og der skal hele tiden arbejdes med nye finansieringskilder – fx projekter, som kan sikre det fundament, som skal muliggøre, at organisationen kan udvikles. At organisationen kan udvikles er meget vigtigt, for her dannes det fællesskab, som er kernen i et forbund som Dansk Handicap Forbund.

De delegerede arbejdede under kongressen med ’Fremtidigt arbejde’. Gennemgående var der et stort fokus på at styrke forbundets fællesskab, for når man som målgruppe er sammen i fællesskabet, så starter samtalerne, hvor man støtter hinanden, men også generer den unikke viden om det levede liv med handicap, som er vores råstof. Det er viden, som er afgørende for, at der kan skabes bæredygtige løsninger på handicapområdet på vejen mod vores mål et liv med lige muligheder.

Deltagerne formulerede konkrete eksempler på, hvad de hver især ville gå hjem og arbejde med og der blev fx taget afsæt i flere gode eksempler på vellykkede generationsskifter og fokus på, hvordan yngre kræfter kan få ejerskab i lokalafdelingerne. Netop i denne gruppe blev der taget initiativ til at danne netværk på tværs af afdelinger og landsdele.

Valghandlinger
Kongressen er samtidig Dansk Handicap Forbunds øverste myndighed, hvor man vælger formandskab, hovedbestyrelse og eventuelle indkomne forslag. Ved denne kongres er Landsformand Susanne Olsen genvalgt, ny næstformand er Chanette Holst og ny hovedkasserer er Ulla Trøjmer.

Samtidig er det også vedtaget, at kongresperioden fremadrettet er fire år - dette for at sikre større kontinuitet og mulighed for at komme i dybden. Beslutningen blev fulgt af en ambition om at sætte alternative begivenheder i stedet, for man kan inddrage flere mennesker fra hele landet i drøftelser om både udvikling af organisation, politik og projekter.

Stemningsvideoer fra kongressen
Herunder kan du se et par små videoer fra kongressen, som understreger de tendenser der præger forbundet i disse år. Se en hilsen fra det nye formandskab, hør om vellykket generationsskifte, hør fra de unge, fra ny lokalgruppe under opbygning og fra en specialkreds.

 

Seneste fokus og perspektiv

 
Forrige
Forrige

Digitalisering og brug af kunstig intelligens risikerer at presse retssikkerheden

Næste
Næste

Dansk Handicap Forbunds Arbejdsmarkedspris 2024 er uddelt til Idrætscenter Vendsyssel og Salling Group