Mikkel smiler foran billeder af sin familie

Da Mikkel mistede sin daglige, nødvendige hjælp, søgte han assistance i socialrådgivningsteamet

Dansk Handicap Forbund var med hele vejen, da kommunen grundløst fratog Mikkel Hansen mange hjælpetimer – nu har han fået dem tilbage.

Mikkel Hansen fortæller: ”Jeg har massivt behov for hjælp i hverdagen på grund af mit handicap. Jeg kan faktisk ikke ret meget. Jeg kan spise og drikke selv, og så kan jeg køre min kørestol. Andre hverdagsopgaver som madlavning, toiletbesøg eller at tage tøj på, skal jeg have hjælp til.

Jeg har en BPA hjælpeordning (Borgerstyret Personlig Assistance red.), som giver mig mulighed for at ansætte personlige hjælpere, som assisterer med de praktiske ting i hverdagen. Med ordningen kan jeg leve det liv, jeg gerne vil. Desværre har min ordning været truet flere gange af den kommune, jeg bor i.”

Når man kommer med sådan en skrivelse fra Dansk handicap Forbund, så ved kommunen også godt, at der er nogle kompetente mennesker med i processen. Og så kan de ikke bare spise borgeren af med hvad som helst,” griner Mikkel, selvom der ikke har været meget at grine af, siden kommunen begyndte at granske hans ordning.

Hele vejen igennem har kommunen bedt mig om at dokumentere hvert eneste minuts behov for hjælp, og det er enormt hårdt, når man er så afhængig af hjælp, som jeg er. Jeg har en CP-diagnose, som gør, at jeg er tvunget til at være en del af det offentlige system. Hvis jeg skal være ærlig, vil jeg egentlig allerhelst være fri. Men når det nu ikke er en mulighed, så har det betydet rigtig meget for mig at have Dansk Handicap Forbund med i forløbet.

Først og fremmest har det givet mig en ro, fordi jeg har følt, at jeg er blevet hørt og forstået. Jeg har ikke siddet alene med det, og det gør rigtig meget i sådan en proces, for man føler sig meget lille, når man er i det system.

Mikkel har haft hjælpeordningen i hele sit voksenliv, men på et tidspunkt valgt kommunen pludselig at skære i hjælpen. Da han fik mindst, fik han 5,5 time i døgnet; resten af tiden måtte han klare sig selv. 

Mikkel søgte med det samme hjælp hos Dansk Handicap Forbunds socialrådgivning, og han oplever, at det har betydet alverden at have dem i ryggen til møderne med kommunen. I dag har Mikkel vundet sin sag og fået hjælpen tilbage. 

Forrige
Forrige

Ariel