Siden 2015, hvor en landsretsdom medførte, at overvågningshjælp over en bred kam blev frakendt, har Dansk Handicap Forbund kæmpet intensivt for, at alle med overvågningsbehov skal have hjælp. Efter flere år med politiske pres og mødeaktivitet er vi nu nået et stykke af vejen – det er i dag offentliggjort af social- og ældreminister Astrid Krag.

30. august 2022

I dagens samfund håndterer vi gruppen af mennesker, som har de mest indgribende handicaps, meget forskelligt. Nogle kommer igennem nåleøjet og får adgang til ansættelse af personlige hjælpere til blandt andet pleje, overvågning og ledsagelse (servicelovens § 96, borgerstyret personlig assistance). Andre modtager en mindre omfattende assistanceordning (servicelovens § 95), som blandt andet ikke har inkluderet livsnødvendig overvågning siden landsretsdommen i 2015.

Overvågningen handler helt enkelt om, at man kommer i livsfare, hvis der ikke er nogen omring én, som kan gribe ind, hvis der sker noget. Det kan være, fordi man har udfordringer med anfald, fejlsynkning eller kvælningsfare, der kan føre til en livstruende situation, hvis der ikke er nogen, som kan gribe ind. I dag er denne ret blevet sikret for alle aldre – dog kun om natten.

“At være i livsfare er ikke knyttet til en bestemt aldersgruppe. At være i livsfare er noget, der skal tages alvorligt – uanset om man er 22, 35 eller 55 år.”

— Susanne Olsen, landformand

Set ud fra en kompensationstanke, er det ifølge Dansk Handicap Forbund helt uacceptabelt, at der ikke har været en lovhjemmel til at hjælpe denne gruppe før, da det helt og holdent har været op til de pårørende at varetage opgaven. I mange tilfælde har kommunerne henvist til, at man kan komme på botilbud. Men det har ikke været en reel løsningsmulighed, for her er der de facto heller ikke mulighed for én til én-overvågning, og derfor har vi stået med et alvorligt og uløst problem.

Langt og sejt træk gav pote, men vi er ikke i mål
Dansk Handicap Forbund har sammen med andre handicaporganisationer kæmpet for at få skabt den nødvendige lovhjemmel. Arbejdet har bestået i at beskrive de mange fortællinger, vi har stødt på i vores rådgivningsarbejde, løbende dialog med politikerne og formulering af en byge af spørgsmål og henvendelser til det politiske system. Vi har bygget alliancer med en række andre organisationer og fortsat presset, når det så allermest sort ud.

Landsformand Susanne Olsen forklarer, at fokus i Dansk Handicap Forbund særligt har været på voksengruppen med henvisning til den lovændring, som fra 2020 gav lovhjemmel for de unge:

”Vi var naturligvis glade, da der blev skabt en lovhjemmel til overvågning om natten for de 18-23-årige, men vi har hele tiden peget på, at dette ikke kun kan ses som en ungeproblematik. At være i livsfare er ikke knyttet til en bestemt aldersgruppe. At være i livsfare er noget, der skal tages alvorligt – uanset om man er 22, 35 eller 55 år,” siger hun og glæder sig over den nye udmelding. Susanne Olsen sender ros i retningen af forligskredsen bag aftalen, men peger fortsat på behovet for en løsning i forhold til overvågningsbehovet i dagtimerne:

”Jeg er så ked af, at dryppe malurt i bægeret. Derfor roser jeg aftaleparterne for beslutningen, men jeg må alligevel konstatere, at vi fortsat står med et paradoks. For nu skabes der lovhjemmel til, at man ikke skal være i livsfare om natten, men det er fortsat OK at være i livsfare om dagen. Det er naturligvis noget, der skal rettes op på, så hurtigt det overhovedet kan lade sig gøre."

Læs pressemeddelelsen fra Social- og Ældreministeriet ved at trykke her.