Kim Lundsgaard ville allerhelst fortsætte sit arbejde som socialrådgiver gennem 30 år, men på grund af rigide regler i fleksjobsystemet bliver han tvunget på pension til november

21. april 2021

Når Kim Lundsgaard fylder 66½ år til november, så er han samtidig færdig på arbejdsmarkedet. Det er ikke, fordi han har lyst til at stoppe på sit arbejde som socialrådgiver, og arbejdsgiveren vil også gerne beholde ham i det fleksjob på ti timer om ugen, som han blev tildelt efter en trafikulykke som 17-årig, hvor han brækkede nakken.

Men på grund af rigide regler i fleksjobsystemet, er det ikke en mulighed for Kim Lundsgaard at blive på arbejdsmarkedet. Og det er han ked af.

”Jeg brænder virkelig for mit arbejde, og det er mit allerhøjeste ønske, at jeg kan få lov at fortsætte, indtil jeg selv vælger, det skal være slut,” fortæller han.

Har kæmpet sig ind på arbejdsmarkedet
Dengang Kim Lundsgaard som 18-årig vendte tilbage til livet efter ulykken, der placerede ham i en kørestol med smerter, var det ikke alene et nyt liv med nye udfordringer, han skulle vende sig til. Han skulle også vende sig til et liv uden arbejde.

Det var i hvert fald, hvad kommunen lagde op til, da de tilbød ham en førtidspension. Det blev dog hurtigt tydeligt for Kim, at han ikke kunne finde sig til rette i et liv, hvor han ikke havde noget konkret arbejde at tage sig til, og hvor han ikke kunne tjene sine egne penge.

Kim Lundsgaard har også fortalt sin historie til TV 2 Lorry. Den kan du læse her.

”Det giver mig værdighed, at jeg kan forsørge mig selv. Den ville jeg selvfølgelig gerne beholde,” siger han.

Derfor sagde han nej tak til førtidspension og tog en uddannelse som socialrådgiver, som han blev færdig med i 1988. Siden 1991 har han været tilknyttet sin nuværende arbejdsgiver på forskellig vis siden.

Kim Lundsgaard oplever forløbet som en kamp, hvor han har skulle kæmpe for værdighed og accept på arbejdsmarkedet, selvom systemet ville noget andet.

”Jeg har virkelig kæmpet for at nå her til, og derfor gør det mig ekstra ked af det, at jeg ikke selv kan få lov at beslutte, hvornår mit arbejdsliv skal have en ende,” siger han.

Reglerne for fleksjob hører under lov om aktiv beskæftigelse. I loven er det anført, at fleksjob ydelsen gives til personer under folkepensionsalderen, og det er dét, der er det springende punkt:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Kapitel 20
Fleksjob m.v.
Målgruppe
§ 116. Fleksjob er en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Det er en betingelse, at personen har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.
Ifølge tal fra Jobindsats 2020 er der på årsbasis 2.254 personer i fleksjob i aldersgruppen +65.

Ydelsens art er afgørende
Kim Lundsgaard føler sig i bund og grund diskrimineret på baggrund af de rigide regler i lov om aktiv beskæftigelse, som fleksjobydelsen hører under. I loven er det anført, at fleksjobydelsen kun kan gives til personer under folkepensionsalderen, og derfor kan Kim Lundsgaard ikke få lov at fortsætte i sit job, når han til november runder folkepensionsalderen.

Chefkonsulent Nikolaj Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder kan godt forstå Kim Lundsgaards følelse af at blive forskelsbehandlet på baggrund af sin situation.

Problemet er, at fleksjob oprindeligt var tænkt som et alternativ til en (delvis) førtidspension, og derfor er loven formuleret, som den er, forklarer Nikolaj Nielsen. Han mener dog, at en sag som Kim Lundsgaards peger præcist på, hvorfor der er et problem.

”Det grundlæggende spørgsmål er, om man anser fleksjob for en social ydelse, eller om man ser det som en del af det rummelige arbejdsmarked. Jeg mener, man skal se det som en del af det rummelige arbejdsmarked,” siger han og fortsætter.

”Det er en ordning, der sikrer, at mennesker med handicap, som har nedsat arbejdsevne, kan etablere sig på arbejdsmarkedet, og dér adskiller det sig fra andre sociale pengeydelser.”

“Det grundlæggende spørgsmål er, om man anser fleksjob for en social ydelse, eller om man ser det som en del af det rummelige arbejdsmarked. Jeg mener, man skal se det som en del af det rummelige arbejdsmarked.”

— Nikolaj Nielsen, chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder

Nikolaj Nielsen peger på, at man, ved at se på fleksjob som en del af at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked for flere, også må lade lovgivningen omkring ordningen følge de øvrige regler på arbejdsmarkedet.

”Fleksjobordningen er lavet til at give lige adgang til arbejdsmarkedet, så når man i øvrigt ophæver aldersgrænser for ansættelse på det øvrige arbejdsmarked, bør man også gøre det for personer med handicap i fleksjob. Så må man sikre sig ligebehandling i forhold til adgangen til at blive på arbejdsmarkedet,” konstaterer han.

Et spørgsmål om ligestilling
Dansk Handicap Forbund er enige. For dem handler det helt grundlæggende om at give mennesker i fleksjob de samme muligheder for at blive på arbejdsmarkedet som alle andre.

”Vi mener, det er et udtryk for forskelsbehandling, som er i strid med både samfundets generelle politiske ønsker om at lade folk fortsætte på arbejdsmarkedet og FN’s handicapkonvention, som forpligter Danmark til at modvirke forskelsbehandling af mennesker med funktionsnedsættelser,” siger formand for Dansk Handicap Forbunds social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg Inger Steen Møller.

Hun understreger samtidig, at selvom der er et par tusinde mennesker i fleksjob, som på årsbasis står over for at skulle på folkepension, så skal man regne med, at det kun er en meget lille andel af disse, der ligesom Kim Lundsgaard faktisk ønsker at blive. Derfor bør det heller ikke være et økonomisk spørgsmål, hvorvidt reglerne skal laves om.

”Man får tildelt et fleksjob, fordi man har nogle begrænsninger, der gør, at man ikke kan være på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår. Alene af den grund må man antage, at det er relativt få, som faktisk ønsker at fortsætte efter folkepensionsalderen. Men vi mener, at man skal have lov at have et valg; fuldstændig ligesom alle andre,” understreger Inger Steen Møller.

Og det er Kim Lundsgaard enig i.

”Jeg kunne selv vælge min førtidspension fra i sin tid. Nu ønsker jeg selv at vælge, om jeg vil gå på folkepension. Det er ikke værdighed for mig, at jeg mod min vilje skal tvinges ud af arbejdsmarkedet, når alle andre kan få lov at blive,” siger Kim Lundsgaard.

Sammen med repræsentanter fra Dansk Handicap Forbund deltager Kim Lundsgaard i foretræde for Folketingets beskæftigelsesudvalg om fleksjob og folkepensionsalder på onsdag den 21. april.

Seneste Nyt

Featured