Hvor bliver min studiemakker af?

Forsiden til forundersøgelsen (Grafik Niels Børge Feddersen)

Er der barrierer for inklusionen på de videregående uddannelser?

04. december 2024

Fredag d 29. november afviklede projektafdelingen i DHF en præsentation af projektet “Hvor bliver min studiemakker af?” Et projekt, der afdækker tilgængeligheden, eller manglen på samme, på de videregående uddannelser. På dagen var der fremmøde fra blandt andet SUMH, Københavns Universitet samt Pressalit, der alle havde noget at tage med fra præsentationen af hovedresultaterne, som du kan læse nedenfor. Nederst i artiklen finder du link til selve rapporten. 

Denne rapport har til formål at belyse de udfordringer, som unge med handicap møder i uddannelsessystemet, og komme med konkrete forslag til, hvordan vi kan skabe et mere inkluderende og fleksibelt uddannelsesmiljø.
— Ann-Katrine Kviesgaard, Studerende og formand for Ungdomskredsen i Dansk Handicap Forbund

Tilgængelighed på bagkant 

Flere af de interviewede studievejledere gav udtryk for, at der handles, hvis behovet er der. Problemet opstår, når de interviewede studerende med bevægelseshandicap giver udtryk for, at de oplever campus som værende utilgængeligt, om end det, oftest, bliver bedre undervejs.  

Derudover mangler der plads. Om det er i kantinen, undervisningslokaler, auditorer eller handicapparkeringspladser.  

I korte træk viser kortlægningen, at mange uddannelsesinstitutioner ikke lever op til de krav om fysisk tilgængelighed, der ellers er indtænkt i Byggeloven, grundet juridiske floskler, der kan fritage dem for ansvar.  

Uddannelsessystemet 

I kortlægningen af barriererne, gav flere studerende med bevægelseshandicap udtryk for, at de oplever uddannelsessystemet som værende ufleksibelt og bureaukratisk tungt. 

Om det er SPS-støtte og tildelingen af denne, opbevaringen af hjælpemidler eller behovet for støtte på og uden for uddannelsen. Særligt oplever de interviewede studerende at processen og rygterne omkring handicaptillæg, gør dem nervøse forud for studiestarten. 

Desværre viste kortlægningen også, at der på tidspunktet for projektrapportens tilblivelse var 7,3 måneders sagsbehandlingstid for ansøgninger om handicaptillæg. Dertil kommer, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsens egne undersøgelser viser, at der er uklarhed om, hvem der er i målgruppen, og hvem der ikke er i målgruppen, for at få handicaptillæg. 

Den evige kamp – og konsekvenserne heraf 

Afledt af mødet med de fysiske og strukturelle barrierer, oplever studerende med bevægelseshandicap at være i underskud. Om det er social energi, hjælpemidler eller forståelse, så påvirker det trivslen. 

Af de adspurgte studerende med bevægelseshandicap, gav 73% udtryk for at have oplevet symptomer på stress eller angst på grund af deres handicap. Om det er sagsbehandlingstiden på handicaptillæg, det første møde med nye studiekammerater på utilgængelige vilkår, eller manglende forståelse for, hvad man kan og ikke kan, er mødet med de korte-, mellemlange og lange videregående uddannelser noget, som kræver overskud til at tage disse kampe, igen og igen. 

Læs hvilke ni anbefalinger, der er blevet udviklet på baggrund af hovedresultaterne, og bliv klogere på hvorfor de er gode bud på at nedbryde de barrierer for inklusion, der måtte være på de videregående uddannelser. 

 Linket til rapporten finder du her – god læselyst. 

  • Hurtige fakta om undersøgelsen;

    • 191 respondenter har deltaget

    • Der er blevet afviklet otte interviews med studerende og studievejledere

    • Projektet har taget 9 måneder at udarbejde

    • LB Fonden har finansieret forundersøgelsen


 

Seneste fokus og perspektiv

 
Forrige
Forrige

Læs seneste BTPU Nyhedsbrev her

Næste
Næste

Danskerne er usikre på at omgås mennesker med handicap