For majoriteten af danskere er den digitaliserede verden et ubetinget gode, men gruppen af mennesker, som bliver hægtet af digitaliseringstoget, er langt større, end de fleste tror. De personer tvinges til at omgå loven, for at forblive en del af samfundet.

Portræt af landsformand Susanne Olsen. — Foto: Gua Studio

12. marts 2024

Tekst af Susanne Olsen, landsformand.
//Debatindlægget er første gang bragt den 10. marts hos Sjællandske Nyheder.

Jeg ønsker, som de fleste andre danskere, at kunne benytte de digitale tjenester fuldt ud. Men som loven og de nuværende digitale løsninger i dag er skruet sammen, er det ikke muligt.

En stor gruppe af mennesker med forskellige livsvilkår bliver afskåret eller ekskluderet fra samfundet, hvis de ikke er parate til at ’kriminalisere’ sig selv.

På samme tid er digitaliseringen et gode og en udfordring. Der er meget, man nu kan klare selvstændigt fra sin computer eller telefon, så man ikke skal møde op fysisk i banken, på kommunen eller et tredje sted.

Men en stor gruppe mennesker er også blevet mere afhængige af hjælp på grund af den øgede digitalisering. De bliver nødsaget til at omgå loven for ikke at blive hægtet af.

“Når jeg ønsker at betale for mine indkøbte vare i supermarkedet (...), er jeg nødsaget til at give andre adgang til mine personlige koder (...). Det er ikke lovligt, men jeg har ikke et alternativ til at forblive en del af samfundet.”

— Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund

Jeg har ingen alternativer
Jeg er selv en del af den store gruppe. For selvom jeg som udgangspunkt ’selv’ kan meget mere i dag, er min færden i den digitale arena hverken smidig eller lovlig.

Til dem, der ikke kender til mig, er det relevant at vide, at jeg har nedsat funktionsevne i mine arme og ben. Af den grund agerer mine personlige hjælpere mine arme og ben i dagligdagen:

Når jeg ønsker at betale for mine indkøbte vare i supermarkedet, betale for brændstof til min bil, tilgå min netbank, logge på kommunale eller sundhedsfaglige platforme og i mange andre hverdagssituationer, er jeg nødsaget til at give andre adgang til mine personlige koder, kreditkort, og MitId.

Det er ikke lovligt, men jeg har ikke et alternativ til at forblive en del af samfundet.

Principielt kunne jeg give én af mine hjælpere en fuldmagt til at tilgå mine personlige digitale redskaber. I praksis er det bare ikke en løsning. Jeg har et team af hjælpere, som på skift assisterer mig i min hverdag, og ifølge loven kan jeg kun give en fuldmagt til en af dem.

“Når man bliver hægtet af, bliver man overladt til sig selv.”

— Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund

Forskellige udfordringer kalder på forskellige løsninger
Og jeg er langt fra et enkeltstående eksempel. Bare i Dansk Handicap Forbund (DHF) har vi mange medlemmer med fysisk-, kognitivt handicap og pårørende eller hjælpere, som der i dag ikke findes værktøjer eller andre løsninger til at hjælpe i den digitale jungle.

Men digitaliseringen er ikke kun et problem for mig og mine medlemmer, de rækker længere endnu. Som en aktiv del af Danske Handicaporganisationer ved jeg, at der også er udfordringer hos paraplyorganisationens 35 andre medlemsorganisationer – fx for personer med hjerneskade eller udviklingshandicap.

Helt gennemgående er det, at de digitale løsninger i dag stiller mange med et handicap afhængige af andre, fordi der ikke findes løsninger eller hjælpemidler for alle. Og når man bliver hægtet af, bliver man overladt til sig selv.

Vi er i Dansk Handicap Forbund en del af netværket for digital inklusion i Digitaliseringsstyrelsen. Her gør vi alt, hvad vi kan for at bidrage konstruktivt til, at der kommer nye løsninger på banen, der kan rumme alle. Vi oplever, at lysten er der. Men omstillingen og tankegangen bag de digitale løsninger skal der arbejdes mere for.

Digitaliseringen kan og skal være et gode for alle
Vi hverken kan eller skal komme uden om digitaliseringen, men der er behov for, at man husker alle individer i samfundet, når der laves digitale løsninger.

Selvom der ikke umiddelbart findes en løsning, og sagen ikke ligner de fleste, så skal der altid være alternative muligheder, så store grupper af mennesker ikke hægtes af.

Et første skridt er at huske, hvor meget og nemt det kan hjælpe, hvis de digitale løsninger laves på den rette måde fra starten, så de lever op til de europæiske standarter til tilgængelige hjemmesider og programmer. Det gør de alt for sjældent i dag.

Det vil være en begyndelse, men det er ikke nok. Der vil fortsat være mange, der måske aldrig kommer til at kunne benytte de digitale løsninger. Her skal der være alternativer.

Vi har desværre ikke alle løsningerne i Dansk Handicap Forbund, men vi ved, at der står en hel handicapbevægelse og andre interesseorganisationer klar til at hjælpe.