Dansk Handicap Forbund støtter demonstrationen Velfærdsrevolutionen den 5. maj

Torsdag den 5. maj på Bertel Thorvaldsens Plads i København afholdes en demonstration for velfærden. Dansk Handicap Forbund er medarrangør af demonstrationen, og vi opfordrer alle til at støtte budskabet

Foto: Unsplash

26. april 2022

Den 5. maj er social- og ældreminister Astrid Krag kaldt i samråd for at besvare spørgsmål om Rigsrevisoreneres kritiske rapport, og det er ikke et tilfælde, at vi den samme dag er med til at arrangere demonstrationen ”VelfærdsRevolutionen” på Bertel Thorvaldsens Plads, København K.

”Handicapområdet er under et massivt pres. Det mærker vi, når vi i Dansk Handicap Forbund hver eneste dag taler med mennesker, som oplever, at fundamentet for deres tilværelse falder fra hinanden. Smertegrænsen er nået og dokumentationen er klokkeklar – senest med en bidende kritik fra Rigsrevisionen, som påpeger, hvordan handicapområdet gennem årene er blevet nedprioriteret,” forklarer landsformand Susanne Olsen om årsagen til Dansk Handicap Forbunds opbakning til demonstrationen og fortsætter:

”Vi står foran et meget afgørende øjeblik, hvor regeringen må og skal levere reelle løsninger for mennesker med handicap. Det lovede man under valgkampen, og det var intentionen, da man igangsatte evalueringen af det specialiserede socialområde.”

Vi står foran et meget afgørende øjeblik, hvor regeringen må og skal levere reelle løsninger for mennesker med handicap. Det lovede man under valgkampen, og det var intentionen, da man igangsatte evalueringen af det specialiserede socialområde.
— Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund

En samlet handicapbevægelse står nu bag budskabet om forbedringer, hvor blandt andreLandsforeningen Autisme, Hvor er der en voksen og Dansk Handicap Forbund og mange andre organisationer og græsrodsbevægelser støtter #enmillionstemmers initiativ om at starte ”VelfærdsRevolutionen”.

”Vi opfordrer alle til at møde op og markere behovet for reelle forbedringer. For man kan ikke længere lukke øjnene for realiteterne,” understreger Susanne Olsen afslutningsvis.

Hjælp med at sprede budskabet: Mød op til demonstrationen i København og/eller del opråbet overalt.

På gensyn den 5. maj til en gennemslagskraftig manifestation. - Sammen er vi stærke!


Seneste Nyt

Forrige
Forrige

Mulig amputationsskandale i Region Midtjylland

Næste
Næste

Rigsrevisionen konkluderer: Statens tilsyn med handicapområdet er utilfredsstillende