DHF tilbyder netværksgrupper for forældre til børn med handicap (Copy)

I projektet ”Netværksgrupper for forældre til børn med handicap” tilbyder Dansk Handicap Forbund forældrene til at deltage i netværksgrupper med andre forældre i en lignede situationen.

28. september 2022

Dansk Handicap Forbund tror på, at I som forældre er dem, der bedst ved, hvad det vil sige at have et barn med handicap. Derfor har forbundets specialkreds Forældrekredsen fået midler til og igangsat et projekt, hvor forældre til børn (0-18 år) med handicap kan møde andre forældre i en lignende livssituation.

I projektet får I som forældre mulighed for at komme i et netværk med andre forældre til børn med handicap. Her er der fokus på at udveksle erfaringer, give hinanden tips og tricks til hverdagens udfordringer og være en støtte for hinanden. Der vil desuden være online-arrangementer med oplæg, hvor I selv får mulighed for at præge indholdet.

Det er gratis og uforpligtende at deltage, og det kræver ikke medlemskab af Dansk Handicap Forbund for at blive en del af netværksgrupperne.

Forældrekredsen ved, at I ofte har nok at se til. Det er derfor helt op til jer, i hvilken grad I kan og vil deltage i projektet. I de enkelte netværksgrupper er det helt op til deltagerne, hvor ofte I vil mødes, og hvad der skal på dagsordenen. Projektet er landsdækkende og løber frem til oktober 2024 med løbende mulighed for tilmelding. De første 42 forældre har allerede tilmeldt sig – men der er fortsat plads til flere forældre.

Er du, eller nogen du kender, interesseret i at deltage i projektet, skal du kontakte projektmedarbejder Camilla Lund på tlf.nr.: 51 74 80 61 eller på e-mail: camilla@danskhandicapforbund.dk.

 

 

Seneste fokus og perspektiv

 
Forrige
Forrige

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget

Næste
Næste

Dansk Handicap Forbund om finanslovudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for