Tilliden mangler: Grænseoverskridende BPA-overvågning af borgere er blevet mere almindeligt
Foto: Unsplash
En agtindsigt, som DR har foretaget, bekræfter en tendens, som Dansk Handicap Forbund har set udvikle sig over de senere år: personer med handicap udsættes for lange overvågninger på op til syv dage. Det er både voldsomt og udtryk for manglende tillid til borgerne, mener landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen
18. februar 2021
De færreste ville bryde sig om, at fremmede mennesker i skiftehold skulle overvåge dem i eget hjem 24 timer i døgnet i op til en uge. Og det lyder også som en absurd tanke, men ikke desto mindre er det en del af virkeligheden for mange borgere med BPA-ordninger.
En række kommuner har svært ved at dokumentere borgernes behov og giver besked om, at enten accepterer borgeren overvågningen, eller også får det konsekvenser for den ordning, borgeren har.
En aktindsigt, som DR har fået, viser, at den type lange overvågninger er blevet mere almindelig over de seneste år.
Landsformand Susanne Olsen finder det stærkt grænseoverskridende.
”Det er meget voldsomt at presse borgerne på denne måde. Det er meget grænseoverskridende, at fremmede mennesker er til stede og noterer alt, hvad man foretager sig – selv det mest intime, som intet har med sagen at gøre, som googlesøgninger, telefonsamtaler og kys til kæresten,” siger hun og peger på, at tilliden mellem borger og kommune i samme ombæring lider et alvoligt knæk med de lange overvågninger.
”Vi oplever jo medlemmer, som er meget kede af det og fortvivlede over, at de presses til at medvirke. Det er en krænkelse af privatlivets fred – og værst af alt, så er det ødelæggende for den i forvejen pressede tillid mellem borger og kommune,” konstaterer hun.
Ikke nødvendigt for at dokumentere behov
Kommunerne forklarer metoden med, at Ankestyrelsen stiller stigende krav til dokumentationen. Det opfatter landsformand Susanne Olsen som en dårlig begrundelse, for der er mange andre måder for kommunerne at indhente den nødvendige viden om borgernes behov.
”Når Ankestyrelsen sender denne sagstype tilbage til kommunerne, så handler det jo typisk om, at kommunerne forsøger at skære voldsomt ned i ordningerne, selvom behovet ikke har ændret sig – og i det perspektiv, så er det godt, at Ankestyrelsen beder kommunerne begrunde deres nedskæringer, men det betyder altså ikke, at man skal foretage en grænseoverskridende invasion i privatlivet,” fortæller hun.
I forbundets rådgivning har man håndteret flere af disse sager og ifølge faglig og politisk chef Jeppe S. Kerckhoffs, er der intet fagligt belæg for at benytte disse metoder.
”Hvis man vil afdække behovet hos mennesker med de allermest indgribende funktionsnedsættelser, så handler det om, med afsæt i stærk socialfaglig metode, at foretaget grundige 360-graders samtaler med borgerne og supplere med relevante objektive oplysninger. Fremgangsmåden med overvågning giver ikke et retvisende billede. Det illustrerer i bedste fald et udsnit af behovet i en situation, hvor borgeren er under pres,” fortæller Jeppe S. Kerckhoffs og fortsætter.
”Men det mest kritisable er, at det er direkte overoplysning af sagen, som er i strid med det grundlæggende officialprincip. Det giver naturligvis en bekymring for, om disse kommuner har fagligheden til at løfte opgaven alene.”
Fagligheden mangler – et større strukturelt problem
For landsformand Susanne Olsen viser DR’s agtindsigt, at der er behov for at se på, hvordan opgaverne kan løftes anderledes på handicapområdet.
”Sagerne illustrerer meget tydeligt, at mange kommuner mangler den faglighed, som er nødvendig for at forstå og administrere ordninger som BPA, der har et helt andet sigte end eksempelvis hjemmeplejeordninger. Det er et symptom på større strukturelle problemer, som ikke i sig selv løses gennem ’mere dialog’,” mener hun.
Seneste Nyt
