Pressemeddelelse fra Iværksættere med handicap
Danmark skal være det land i verden, hvor der er de bedste rammer for Iværksættere med handicap. Det har foreningen Iværksættere med handicap, som er en del af Dansk Handicap Forbund, skrevet om i en pressemeddelelse – Læs den her.
20. november 2023
Iværksættere med handicap udgør et stort og uforløst potentiale for erhvervslivet, samfundsøkonomien og et mere mangfoldigt og fleksibelt arbejdsmarked i fremtiden. Under de rette rammer kan mennesker med handicap:
Skabe egne virksomheder, som skaber arbejdspladser og vækst.
Gennem særlige indsigter løse opgaver, som andre udenforstående ikke kan.
Bidrage til, at virksomheder lever op til deres bæredygtighedskrav og egen politik (herunder ESG).
Skabe et mere fleksibelt marked, hvor andre virksomheder kan købe ydelser uden selv at skulle oparbejde viden og ansætte egne medarbejdere.
Det skal vi som samfund turde investere i – ikke mindst når vi afsætter midler til at fremme iværksætteri generelt.
Iværksættere med handicap har netop udsendt en pressemeddelelse med en klar ambition om at forløse det store potentiale. Det er et potentiale, som iværksætterforeningen meget gerne vil fortælle mere om, Derfor opfordrer vi både politikere og erhvervsliv, med interesse for iværksætteri, til at læse mere her herunder.
Iværksættere med handicap har netop udsendt en pressemeddelelse med en klar ambition om at forløse det store potentiale. Det er et potentiale, som iværksætterforeningen meget gerne vil fortælle mere om, Derfor opfordrer vi både politikere og erhvervsliv, med interesse for iværksætteri, til at læse mere her:
Pressemeddelelse
Danmark skal være det land i verden, hvor der er de bedste rammer for Iværksættere med handicap. FN’s målsætning om Leave no one behind skal være en del af en dansk iværksætterpolitik.
Foreningen Iværksættere med handicap har derfor udarbejdet en handleplan på området, som er fremsendt til Folketingets Erhvervsudvalg, der skal forhandle en ny dansk iværksætterstrategi.
Baggrunden for handleplanen er, at personer med handicap kan have svært ved at passe ind i de ordinære arbejdsrammer.
Iværksætteri kan være en vej til beskæftigelse for en del af denne gruppe, fordi de her selv kan designe deres eget arbejdsliv, som passer til deres unikke behov.
Handleplanen indeholder forslag om:
En national task force for iværksættere med handicap.
Krav om social bæredygtighed i offentlige indkøb.
Hurtig og proaktiv implementering af EU's tilgængelighedsdirektiv (EAA), der kan fremme social innovation og brug af velfærdsteknologi.
Rådgivning i brug af universel design for iværksættere og virksomheder, så arbejdspladserne bliver mere rummelige og inkluderende.
Det foreslås at der afsættes en pulje på 20 millioner kroner årligt til iværksættere med handicap.
Foreningen Iværksættere med handicap
Foreningen blev etableret i 2022 og har til formål at fremme etableringen af virksomheder etableret af iværksættere med handicap, samt øge beskæftigelsen af personer med en funktionsnedsættelse.
Læs mere på foreningen Iværksættere med handicaps hjemmeside. https://ivmh.dk/
Yderligere information: Gustav Kallan, email: gustav@kant-denmark.com, mobil: +45 61408060
Iværksættere med handicap er en selvstændig gruppe under Dansk Handicap Forbund