Partnerbesøg i Globalt Samarbejde
En spændende og lærerig uge er gået på hæld, og vi har nu sendt vores besøgende fra partnerlandene godt hjem.
5. september 2024
Sådan en uge går hurtigt, og vi havde et tætpakket program med møder, virksomhedsbesøg og meget mere.
Tirsdag var vi og vores gæster fra Uganda og Vietnam på besøg hos virksomheden Coloplast i Humlebæk. Her hørte vi bl.a. om samarbejdet mellem RYK i Danmark og med patientgrupper i yderligere 40 lande.
Vi besøgte også den selvstændige, erhvervsdrivende fond, Hans Knudsen Instituttet, som hjælper mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet, bl.a. gennem uddannelse og beskæftigelse.
Onsdag var vi på besøg hos Marianne Rosenvold fra Dansk Handicap Forbund Farum, som havde inviteret forbundets gæster på dansk middag og en snak om – blandt meget andet – lokalforeningsarbejde i Danmark og Uganda.
Torsdag og fredag stod på møder og partnerworkshops, og vi afsluttede besøget med en tur i Tivoli, inden turen igen gik hjemover til de respektive partnerlande.
Freelance fotojournalist og fotograf Anders Holst har hjulpet os med et par flotte videoer, som du kan se herunder