Inden for de seneste år er det blevet mere og mere tydeligt, at BPA-ordningen, der er en personlig og praktisk hjælp til borgere med et betydeligt handicap, er under markant nedskæring. Det er helt uforståeligt. For mig betyder ordningen, at jeg kan leve et aktivt liv lige på lige fod med alle andre, og min hverdag ville se markant anderledes ud, hvis jeg fik frataget min hjælp.

Landsformand Susanne Olsen — Foto: Gua Studio

15. december 2023

//Debatindlæg første gang bragt den 13. december i Sjællandske Nyheder
Af Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund

Siden jeg i 1985 fik tildelt praktisk og personlig hjælp døgnet rundt (i dag kaldet en BPA-ordning), har jeg kunne forme mit eget liv og leve så uafhængigt som muligt med mit bevægelseshandicap.

Jeg lever et aktivt liv, og som landsformand i Dansk Handicap Forbund bruger jeg meget af min tid på organisationsarbejde. Jeg kan på ingen måde forestille mig, at jeg kunne have haft et lignende liv uden BPA-ordningen.

Derfor bekymrer det mig, at vi den seneste tid har måtte se til, at kommunen tildeler ordningen til færre borgere, samtidig med at flere og flere mennesker, som har haft ordningen i mange år, får skåret kraftigt ned på eller helt frataget ordningen.

I Dansk Handicap Forbunds rådgivning møder vi de mennesker, det går ud over – og nu er det tid til at sætte foden ned, inden ordningen, som Danmark ellers så stolt bryster sig af, bliver helt afviklet.

Jeg kan ikke lade være med at stille spørgsmålet: Hvordan ville mit eget liv se ud, hvis jeg fik frataget BPA-ordningen?

“Efter at jeg med ordningen fik lønnet hjælp, havde jeg ikke længere behov for den konkrete fysiske hjælp fra mine nærmeste, og det gjorde en kæmpe forskel for mig. Ganske hurtigt kunne både jeg selv og folk omkring mig mærke, at jeg var blevet en fuldstændig anden person.”

— Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund

Lønnet hjælp gjorde mig til et nyt menneske

Før jeg fik BPA-ordningen, boede jeg på et botilbud for unge mennesker med fysisk handicap. Jeg havde, og har stadig i dag, brug for hjælp til alt, lige fra at komme ud af sengen, til at kunne komme rundt og deltage i de aktiviteter, jeg har lyst til.

Når jeg ønskede at komme ud fra botilbuddet og deltage i samfundet, var jeg afhængig af familie og venners lyst og vilje til at hjælpe mig, da botilbuddets hjælp kun foregik inden for bygningens vægge.

Der kommer en ubalance, når ens familie og venner hele tiden skal indtage en form for hjælperolle.

Så da jeg hørte om BPA-ordningen, greb jeg muligheden, så jeg kunne flytte ud, bo for mig selv og leve et selvstændigt liv.

Efter at jeg med ordningen fik lønnet hjælp, havde jeg ikke længere behov for den konkrete fysiske hjælp fra mine nærmeste, og det gjorde en kæmpe forskel for mig. Ganske hurtigt kunne både jeg selv og folk omkring mig mærke, at jeg var blevet en fuldstændig anden person.

Hvad bringer fremtiden?

Jeg vil altid have det samme behov for hjælp, så hvis jeg får frataget ordningen, vil jeg reelt have to valgmuligheder:

1. At blive boende i mit eget hjem med sporadiske besøg af hjemmehjælpere. I dette scenarie ville jeg være låst til hjemmet og være ude af stand til at spise og komme på toilettet i mange timer ad gangen.

2. At flytte på plejehjem. Her ville jeg få adgang til hjælp døgnet rundt, men stadig være overladt til mig selv uden for hjemmets fire vægge.

De begrænsede muligheder for at forlade hjemmet, som det passer mig, ville sætte en stopper for mit foreningsarbejde og dermed mit personlige virke. Jeg ville simpelthen miste min mulighed for at bidrage til samfundet.

Så dét, ordningen gør rent menneskeligt, kan der ikke sættes pris på.

“Mange mennesker med ordningen går rundt med angst, utryghed og bekymring for fremtiden. For de, der får frataget ordningen, er der ingen tvivl om, at det vil medføre øget isolation og ensomhed.”

— Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund

Et meningsfuldt liv med en funktionsnedsættelse

Det er ikke holdbart på den lange bane at fratage mennesker med handicap muligheden for at leve et meningsfuldt liv, så kommunen kan spare på den udgift.

Mange mennesker med ordningen går rundt med angst, utryghed og bekymring for fremtiden. For de, der får frataget ordningen, er der ingen tvivl om, at det vil medføre øget isolation og ensomhed.

Ordningen for borgerstyret personlig assistance betyder, at mange kan leve et værdifuldt liv med den funktionsnedsættelse, man nu engang har fået.

For funktionsnedsættelsen er et vilkår, men det er ikke et vilkår, hvordan man vælger at leve livet.

BPA står for Borgerstyret Personlig Assistance og er tidligere kendt som hjælperordningen, der blev indført i midten af 1970’erne. Ordningen bliver tildelt mennesker med et betydeligt bevægelseshandicap, som har et stort behov for hjælp i alle døgnets timer. Med et beløb udbetalt fra kommunen får borgeren mulighed for selv at ansætte sine hjælpere, hvilket giver en stor frihed.