Lige adgang for alle - sådan gør du
Dansk Handicap Forbunds bygge- og trafikpolitisk udvalg har opdateret sine huskelister for, hvordan man sikrer tilgængeligheden til blandt andet toiletter, hoteller og hospitaler
26. marts 2021
Fysisk tilgængelighed kommer ikke af sig selv, og derfor arbejder medlemmerne i Dansk Handicap Forbunds bygge- og trafikpolitisk udvalg indgående med at oplyse og samarbejde med kommuner og bygherrer om at skabe byggeri, hvor mennesker med handicap – og alle andre i øvrigt – frit kan bevæge sig rundt uden barrierer.
Men der er lang vej endnu.
Derfor har udvalget udviklet korte huskelister over, hvad man skal huske og være opmærksom på, når man bygger nyt eller renoverer for at leve op til reglerne for god tilgængelighed for alle, som er beskrevet i bygningsreglementet.
Huskelisterne er netop opdaterede, og Dansk Handicap Forbund opfordrer alle til at bruge dem og sprede dem, så vi sammen kan sikre, at fremtidens bygninger, byrum og udendørsarealer er for alle.
Huskelisterne dækker følgende:
Elevatorer
Handicaptoilet
Handicaptoilet med bad
Hospitaler
Hoteller
Niveaufri adgang
Shelter
Sundhedsklinikker
Seneste Nyt