2021 rinder ud, og det er tid til at gøre status over forholdene for vores medlemmer. Hvad var det for oplevelser medlemmerne kunne berette om, Hvor var udfordringerne? Fik vi skabt forbedringer? Disse refleksioner giver et godt afsæt for at udpege dét, vi vil fokusere på i det nye år

21. december 2021

Én af de meget direkte og tydelige indikatorer på, hvordan det går hos medlemmerne, er det billede, vi ser, når vi kigger på vores fem socialrådgiveres kontakt med de enkelte medlemmer. Det forgangne år har været meget travlt. Vi er blevet kontaktet mere end 2.000 gange, og vi har gennemført 522 sagsforløb fordelt på 88 kommuner.

Det er sager, hvor medlemmer oplever et markant pres i form af afslag, reduktioner af hjælp og i nogle tilfælde frakendelse af hjælp, den enkelte har haft i mange år. Vi kan fremhæve de sagsområder, som fylder mest:

120 sager om bilstøtte; i mange tilfælde omkring bilstøtte på trivselsgrundlag, hvor man modtager afslag. Typisk er den gennemgående problemstilling utilstrækkelig sagsoplysning.

Et andet sagsområde, som fylder meget, er BPA-området, hvor vi har haft 64 sagsforløb. Ofte er der tale om nedskæringer i ordningerne eller frakendelser, men der er også tale om sager, hvor medlemmer med massivt hjælpebehov ikke visiteres ind i ordningen.

På hjælpemiddelområdet har vi haft 48 sagsforløb, og det gennemgående er, at den individuelle vurdering er under pres, fordi man kun bevilger på baggrund af kommunens indkøbsaftale og undlader at inddrage specialiserede vurderinger af, hvad den rigtige løsning er. Det er et problem, som desværre påfører medlemmerne skader, som ellers kunne have været undgået.

“Handicappolitik er altid en balance imellem at arbejde meget detaljeret eller gå efter de store overordnede forandringer. Vi har arbejdet med mange konkrete problemstillinger, men i løbet af 2021 har vi på grund af det meget tydelige og veldokumenterede billede af retssikkerhedsmæssige udfordringer over hele linjen fortsat det politiske pres for at få gennemført en grundlæggende reform af handicapområdet.”

— Susanne Olsen, landsformand

Vi håndterer i rådgivningen mange forskellige sagsområder, men for stort set alle sager ser vi en tendens til, at retssikkerheden udfordres markant, fordi kommunerne prioriterer økonomi højere end faglighed. Og det er helt grundlæggende principper, som tilsidesættes. Det er simpelthen pinligt, hvor mange fejl, der begås. Heldigvis er det fejl, der i mange tilfælde fanges, når vi som forbund går ind og støtter medlemmerne.

Noget af det, vi er særligt stolte af, er vores frivillige bisiddere – i alt 45 personer – bosat over hele landet, som gennem deres støtte ved myndighedsmøder yder en helt uvurderlig støtte til medlemmerne. Bisidderne er uddannede og trænede i at hjælpe med at fokusere og få budskaberne igennem på en måde, så alle har et godt møde, og så alle de vigtige detaljer kommer på bordet. Til trods for at corona fortsat prægede 2021, så er vi ret stolte af, at bisidderne i løbet af året leverede 635 frivilligtimer. Det er jeg utrolig stolt af.

Politisk fokus på grundlæggende forandringer
Det, vi oplever igennem rådgivnings- og bisidderarbejde, er en vigtig kilde til viden om, hvor skoen trykker, og når det kombineres med tilbagemeldinger fra lokalafdelinger, specialkredse, projekter og konsulentopgaver, får vi et stærkt vidensgrundlag, som vores politiske udvalg kan arbejde med, når de prioriterer vores politiske indsats.

Handicappolitik er altid en balance imellem at arbejde meget detaljeret eller gå efter de store overordnede forandringer. Vi har arbejdet med mange konkrete problemstillinger, men i løbet af 2021 har vi på grund af det meget tydelige og veldokumenterede billede af retssikkerhedsmæssige udfordringer over hele linjen fortsat det politiske pres for at få gennemført en grundlæggende reform af handicapområdet.

Det skyldes, at vi simpelthen ikke tror på forandringer inden for de nuværende rammer. Der er behov for en reform, som fokuserer på at sikre specialviden i visitationen og en finasieringsmodel, som tvinger kommunerne til at fokusere på faglighed. En reform må desuden suppleres med en opstramning af retssikkerheden, for i det nuværende system har det ikke nogen konsekvenser, når kommunerne krænker borgernes retssikkerhed. Alt for mange tabes på gulvet, og det er typisk dem, som har de færreste ressourcer.

Vi har derfor brugt mange ressourcer på dette og har siddet med i evalueringen af det specialiserede socialområde. Vi har udsendt vores eget bud på en ændring af strukturen, og vi har sammen med gode samarbejdspartnere været i tæt kontakt med politikerne.

Det er positivt, at der er afsat penge på finansloven til den såkaldte specialeplanlægning, for det viser politisk vilje til at gøre noget, og det er noget, vi vil lægge megen energi i at forfølge; for med den rette reform af området vil det kunne løfte de mange underområder, hvor medlemmerne oplever udfordringer.

En anden problemstilling, vi har tillagt stor vægt i året, der er gået, er den praksisglidning, vi har set i forhold til BPA-ordningen. Det er dokumenterbart, at der er sket en praksisglidning hos både kommuner og Ankestyrelsen. Den er blandt andet kommet til udtryk ved, at antallet af nye ordninger er halveret i de senere år, og samtidig ser vi, hvordan ny praksis stille og roligt klipper ordningerne i stykker og omdefinerer rammerne, så lovens intentioner om et selvstændigt liv bliver ødelagt.

Det kan vi ikke acceptere, og det er en tendens, som trækker spor ind over alle de kompenserende ordninger og kompromitterer de grundlæggende principper, som udgør fundamentet under vores medlemmers tilværelse. Derfor har vi i 2021 intensiveret arbejdet i det BPA-netværk, vi tidligere har taget initiativ til. Det har ført til, at vi sammen med CP Danmark og Muskelsvindfonden har udøvet et massivt pres på politikerne omkring dette spørgsmål.

Samarbejdet førte til en historisk behandling af BPA-ordningen i Folketingssalen og senest, at der er afsat midler på finansloven til at løse dele af udfordringerne i ordningen. Det er ikke prangende, men det er et klart signal om, at BPA er på dagsorden i det nye år. Det agter vi at følge tæt, og vi vil i den forbindelse sætte os i front for den politiske indsats.

Nye online værktøjer bandt os sammen
Vi kommer ikke uden om, at 2021 igen blev et år præget af corona og de udfordringer, der følger af, at vi ikke har kunnet samle medlemmerne rundt omkring i landet. Det har været svært, men omvendt har det også katapulteret vores arbejdsmetoder ind i fremtiden.

Vi har oplevet, hvor let det er at samle mennesker hurtigt, uforpligtende og med fokus på de det, der fylder her og nu. Jeg er simpelthen så glad og stolt af, at vores ’virtuelle forsamlingshus’ har kunnet samle os både om sociale arrangementer, men også om arrangementer, som giver konkret viden til medlemmerne. Eksempelvis har vi afholdt fire arrangementer om støtte til køb af bil, debatter og meget mere.

Vi oplever, at vi møder nye ansigter ved disse arrangementer, og det siger noget om, at det er noget, vi skal være dygtige til at udnytte til gavn for medlemmerne. Vi arbejder med at blive dygtige til at kombinere de nye online-værktøjer med de traditionelle fysiske arrangementer, for det ene udelukker ikke det andet. Vi tror faktisk på, at det kan styrke gensidigt. Vi drømmer om mere i det nye år; politiske debatter, inddragelse af en bredere kreds af medlemmer i vores diskussioner og gerne behandling af emner, som medlemmerne har et ønske om at få løftet.

Vi glæder os til at fortsætte arbejdet i det nye år. Vi oplever, at vi har fået ørenlyd i forhold til flere af de vigtige emner, vi gerne vil have ændret på. Det markerer et lille kursskifte hos politikerne. Det anerkender og glæder vi os over, men vi gør det med en klar ambition om, at 2022 bliver året med politisk handling.

Alle medlemmer, tillidsvalgte og samarbejdspartnere ønskes en rigtig glædelig jul og et godt og handicappolitisk stærkt nytår!

Seneste Nyt

Featured