Filmpremiere: Fordi jeg er menneske
Foto: Globalt Samarbejde
Globalt Samarbejde i Dansk Handicap Forbund inviterer til:
Virtuelt forsamlingshus med film fra Bolivia/DK og debat om fordomme
Onsdag d 19. februar kl. 19-20.30
Den 3. februar 2025
Dokumentarfilmen “Fordi jeg er menneske” sætter fokus på fordomme. I filmen fortæller seks mennesker med handicap fra Bolivia og tre fra Danmark om, hvilke fordomme de mødes af – og hvordan de gerne ville mødes.
Debat om fordomme:
Er de fordomme, mennesker med handicap møder, de samme over hele verden?
Aftenens program:
· En introduktion til filmen og til Dansk Handicap Forbunds globale arbejde
· Filmvisning ”Fordi jeg er menneske” (16 min)
· Debat om fordomme med frivillige fra DHF i studiet og publikum hjemme bag skærmene
”Fordi jeg er menneske” er produceret af Dansk Handicap Forbund og Amfora Film med støtte fra Handicappuljen.