Få de seneste opdateringer om COVID-19 her

Situationen omkring COVID-19 ændrer sig hele tiden, og myndighederne ændrer løbende anbefalinger til adfærd og generelle forholdsregler. Vi har samlet det, som er særligt vedkommende for vores medlemmer, her.

I forbindelse med COVID-19 er det vigtigt hele tiden at følge myndighedernes råd og vejledninger. De opdateres løbende, og derfor bør man følge med på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om coronasmitte samt på  www.coronasmitte.dk, hvis man vil være helt sikker på at have sidste nye viden om coronasmitte og aktuelle forholdsregler.

På www.coronasmitte.dk får du en lang række informationer fra de forskellige myndigheder, og det kan måske være svært at finde rundt i for nogle. Derfor peger vi på nogle af de punkter, som kunne have særlig relevans for vores medlemmer her:

Har du et handicap, eller er du udsat på en anden måde, så finder du de seneste opdateringer om forholdregler HER

Desuden har Sundhedsstyrelsen samlet informationer rettet mod gruppen af særligt udsatte i en tid med coronasmitte over Danmark. På siden kan du også læse om, hvem der tilhører denne gruppe - samt blive klogere på, hvordan du skal forholde dig, hvis du er pårørende.

Læs mere om gruppen af særligt udsatte, og hvordan du skal forholde dig, hvis du selv er en del af gruppen, eller hvis du er pårørende. Læs seneste opdateringer HER

Sundhedsstyrelsen har også produceret en række videoer, hvor de svarer på spørgsmål om coronasmitte og forholdsregler. De har blandt andet lavet en video, som er særligt rettet mod ældre og kronisk syge. Se videoen til ældre og kronisk syge HER

Har du en BPA-ordning, er og er du selv arbejdsgiver, så er der den 25. marts 2020 åbnet mulighed for, at arbejdsgiver kan få sine medarbejdere i kritiske funktioner vurderet og testet med henblik på hurtig raskmelding. Det betyder, at du som arbejdsgiver har mulighed for at få dine hjælpere med milde symptomer på COVID-19 klinisk vurderet og testet. Det kræver, at du og din hjælpere udfylder en arbejdsgivererklæring, som skal sendes til de regionale COVID-19 vurderingsenheder.

Har du tegn på sygdom, og er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, så har Sundhedsstyrelsen desuden lavet en pjece, hvor du kan finde nogle svar.Læs pjecen om sygdom fra Sundhedsstyrelsen HER

Pr. 1. april er det desuden muligt for personer med milde symptomer at få foretaget en coronatest, hvis man fx er pårørende til en person i risikogruppen. Henvisningen til test sker via egen læge. Læs mere i retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen (opdateres løbende)

Denne liste er ikke nødvendigvis fyldestgørende for dig og din situation, og derfor opfordrer vi til, at du følger og holder dig opdateret på myndighedernes anbefalinger via de ovenstående links. 

 

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT