Good Basket

Good Basket er en del af Dansk Handicap Forbund, som sælger kurve fra Ghana. Al overskud går tilbage til mennesker med handicap i lokalområdet.

De smukke Bolgatanga-kurve er flettet af folk i det nordlige Ghana, der alle har et handicap eller er pårørende til en person med handicap. Når kurvene er blevet solgt i Danmark, går overskuddet tilbage til Ghana og bliver brugt til at indkøbe kørestole og tricykler til mennesker med handicap, samt forbedring af kurvefletternes arbejdsforhold. Læs mere om Ghana on Wheels her.

Kurve2.jpg

Der er indtil nu uddannet 120 kurveflettere gennem et af Dansk Handicap Forbunds ulandsprojekter, som alle er blevet organiseret i seks kooperativer. Produktionen af kurve er det første arbejde, disse mennesker har haft mulighed for at udføre, og de kan således nu klare sig selv eller bidrage til deres families husholdning.

Upper East Region, som området hedder, ligger i det nordøstlige Ghana og er en region med meget tørke og begrænsede muligheder for at dyrke jorden. Der er derfor opstået en tradition for produktion af kunsthåndværk, hvor specielt Bolga-kurvene er blevet kendt. Kurvene flettes af en slags elefantgræs, der deles og rulles til de tråde, kurvene består af.

bol  (11) 1.jpg

Du kan købe kurvene på vores hovedkontor i Taastrup eller gennem vores Webshop.

Ghana on Wheels

Ghana on Wheels

Indkøb af kørestole og tricykler

Projekt

Projekt

Ansøgning til kurveprojekt

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT