Potentiale Portalen – videoansøgning til unge ledige med funktionsnedsættelse

Potentiale Portalen er et digitalt værktøj, som skal bringe unge ledige med handicap og virksomheder sammen på en helt ny måde. Potentiale Portalen skal ses som et middel til at inkludere unge med handicap på arbejdsmarkedet.

Vi tror på, at videooptagelser, hvor mennesker med handicap fortæller deres CV og motivation for at søge job, er vejen frem for at flere unge med handicap bliver inkluderet og aktive på det danske arbejdsmarked.

I dette pilotprojekt skal unge ledige med handicap deltage i en kursusdag, hvor der bliver sat fokus på deres kompetencer og kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet. Dette skal resultere i en 2-3 minutters video, hvor den unge med handicap fortæller om sig selv og sine faglige og personlige kvalifikationer.

Videoen skal den unge sende sammen med sin skriftlige jobansøgning, anbefalinger og tidligere erfaringer til en række arbejdsgivere. Videoerne har ikke fokus på handicappet, men derimod den unges potentiale og kompetencer.

Projektet udarbejdes i et tæt samarbejde mellem Dansk Handicap Forbund og en TV- og medietilrettelægger. For mere information kontakt projektkoordinator Katrine Ibsen Larsen på e-mail: katrine@danskhandicapforbund.dk eller telefon: 28 34 12 20.

Bliv medlem