Velfærdsteknologi er godt – men det skal gøres med udgangspunkt i brugeren

Dansk Handicap Forbunds social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg udgiver onsdag en surveyunderøgelse, som undersøger holdningen til velfærdsteknologi blandt mennesker med handicap. Undersøgelsen viser, at velfærdsteknologi opfattes positivt, når borgeren sættes i centrum, når der er fokus på en individuel og tryg implementering, og når man ikke tror, at teknologi er en hurtig vej til at spare på hjælp. Undersøgelsen er den første af sin art blandt mennesker med bevægelseshandicap.

Velfærdsteknologi er interessant – specielt for mennesker med handicap, som kan bruge det til at få et mere selvstændigt liv – og Dansk Handicap Forbund mener, at teknologien er god og brugbar, men at det er vigtigt, at bruges i samspil med den bruger, der skal have det. Det må altså ikke blive stoppet ned i halsen på en bruger.

Formand for social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg i Dansk Handicap Forbund Inger Steen Møller er glad for, at forbundet nu har fået belyst medlemmernes oplevelse af de nye teknologier. Det betyder nemlig noget, at man kender brugernes holdning på et mere overordnet niveau, når man implementerer ny velfærdsteknologi, mener hun.

”Det er helt centralt i vores arbejde, at systemet skal forstå det enkelte menneskes individuelle behov. Funktionsnedsættelser påvirker den enkelte forskelligt og livssituationer er forskellige. Det skal implementering af velfærdsteknologien tage udgangspunkt i, hvis den skal opfattes positivt og komme til at fungere ude hos den enkelte borger. Det ser jeg også afspejlet i undersøgelsen, og jeg håber, vi kan bruge det til at understrege, at produktet er en ting, men at implementering og opfølgning er mindst lige så vigtigt,” siger Inger Steen Møller.

Hovedkonklusioner fra undersøgelsen:

• Respondenterne er overvejende positive over for indføring af nye velfærdsteknologier på handicapområdet, men deler også en bekymring for, at implementering kan medføre en forringelse eller erstatning af den hjælp de får fra kommunen. Der skal derfor skelnes mellem selve produktet/teknologien og implementering af det. Det er overvejende mennesker med større helbredsproblemer/handicap, der er bekymrede over indføring af ny teknologi, selvom der også ses en bekymring hos pårørende/personer uden rapporteret handicap. Der er en svag tendens til, at yngre er mere teknologioptimistiske end ældre aldersgrupper.
• Ca. halvdelen af respondenter med et selvrapporteret handicap angiver at have erfaring med brug af velfærdsteknologi. Teknologierne bidrager til brugernes selvhjulpenhed, større fleksibilitet og en mere værdig tilværelse. Mange efterlyser dog bedre opfølgning. Holdningen til velfærdsteknologi blandt brugere er også positiv, men en ud af tre er bekymrede for, at indføring af ny teknologi vil erstatte eller forringe den hjælp de får fra kommunen.
• Respondenternes opmærksomhedspunkter, når det kommer til implementering af velfærdsteknologi, er: brugervenlighed og selvbetjening, individuel vurdering og tilpasning til egne behov, selvstændighed, driftssikkerhed, æstetik, instruktion og opfølgning, at teknologien ikke erstatter hjælp og tryghed. Mange af respondenterne ville sandsynligvis godt anvende velfærdsteknologi under forudsætning af, at det blev implementeret med disse opmærksomhedspunkter for øje.