Brugerundersøgelse af hjælpemiddelformdling

Hjælpemidler er en vigtig del af livet for personer med handicap, og det rigtige hjælpemiddel er vigtig i opretholdelsen af et liv med lige muligheder. Desværre er der stort fokus på økonomi fremfor funktionalitet, viser denne undersøgelse.

Brugerundersøgelse af hjælpemiddelformidling undersøger tendenser i den kommunale hjælpemiddelformidling fra brugernes perspektiv. Undersøgelsen er afgrænset til Servicelovens §§ 112 og 113 om hjælpemidler og forbrugsgoder og har til hensigt at belyse problematikker omkring afspecialisering, standardisering og mangel på individuel vurdering for dermed at belyse effekten af hjælpemiddelformidlingen for brugerne.

Datagrundlaget for undersøgelsen udgør ni personlige interviews med hjælpemiddelbrugere fra forskellige specialkredse og lokalafdelinger i Dansk Handicap Forbund og en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 337 hjælpemiddelbrugere.

”Hvem gider have en andens arm?!” – et hjælpemiddel er ikke blot et hjælpemiddel
Brugerne giver udtryk for, at hjælpemidlerne opfylder behov for tilgængelighed, fleksibilitet, mobilitet, selvstændighed, selvhjulpenhed og værdighed. Særligt udgør de midler til at opnå frihed og autonomi, samtidig med at brugerne oplever at være enormt afhængige af deres hjælpemidler og disses funktionsdygtighed ift. at gennemføre hverdagsaktiviteter og leve et liv med lige muligheder.

Hjælpemidlerne opleves som selvfølgelige produkter og som en forlængelse af kroppen, hvorfor det kan være utrygt at skifte hjælpemidler. Hjælpemidlernes æstetik kan være med til at normalisere og afstigmatisere brugernes handicap.

Tilfredshed og utilfredshed med hjælpemiddelformidlingen
86 procent er generelt tilfredse med hjælpemiddelformidlingen, hvilket begrundes i, at produktet opfylder brugernes kompensationsbehov, at kommunen er lydhør overfor brugernes behov, og at serviceniveauet er højt.

Ni procent angiver at være utilfredse, hvilket skyldes, at hjælpemidlerne ikke bliver ordentligt tilpassede, at der er lange sagsbehandlingstider, mangel på helhedsvurdering, store forskelle i kommunalt serviceniveau, for svært at få bevilget specialhjælpemidler, og at hjælpemiddeldepotets åbningstider er ufleksible.

Billigst fremfor bedst egnet
Brugerne oplever en tiltagende økonomisk prioritering over faglig vurdering i kommunerne. 17 procent har oplevet at få tildelt et billigere produkt ved genbevilling, og 23 procent har benyttet sig af ”frit-valgs-ordningen” og selv betalt merudgiften for et hjælpemiddel af bedre kvalitet, hvilket især gælder dem, der har behov for et specialdesignet hjælpemiddel.

Interviewpersonerne beskriver, at kommunale indkøbsaftaler og brug af genbrugshjælpemidler kan resultere i tildelingen af standardvarer, billigere produkter og højere grad af egenbetaling. Hertil kan risikoen være, at den individuelle vurdering underkendes.

Høj faglighed, men mangel på individuel vurdering
I 62 procent af hjælpemiddelsagerne er der en ergoterapeut involveret i sagsbehandlingen, og 42 procent er ”i høj grad” tilfredse med den faglige rådgivning i hjælpemiddelsager. På trods af at der er en ergoterapeut involveret i sagsbehandlingen, kan denne kontakt virke overfladisk, og 49 procent af deltagerne i undersøgelsen angiver, at de har været i telefonisk kontakt med ergoterapeuten, og der kun er opfølgning i 21 procent af sagerne. Der kan i denne henseende siges at finde en afspecialisering sted. 17 procent af brugerne oplever i lav grad eller slet ikke, at der bliver foretaget en individuel vurdering, som hænger sammen med bevilling af standardprodukter og økonomiske fremfor faglige hensyn.

Det er tydeligt, at utilfredsheden med hjælpemiddelproduktet forøges med den manglende vurdering af individuelle behov og tilretninger.


Status på hjælpemidlerne

Status på hjælpemidlerne

Brugerundersøgelse af hjælpemiddelformidling undersøger, hvordan det står til med brugernes tilfredshed med kommunernes jælpemiddelformidling.

Bliv medlem