Pressefoto: Tivoli

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022

Tivoli slår torsdag den 13. oktober dørene op for Halloween i Tivoli. Dansk Handicap Forbund har fået billetter og turpas, som to læsere kan vinde ved at svare rigtigt på et enkelt spørgsmål

30. sep. 2022

Uhyggelig hygge for alle aldersgrupper er i sigte i Tivoli, når haven fejrer Halloween. Det sker fra den 13. oktober til 6. november. Her vil gæsterne traditionen tro kunne opleve hekse og ikke mindre end 22.100 græskar.

Forlystelser og spisesteder er åbne, og det vrimler med boder med alt fra skræmmende ting til lækkerier og håndværk. Ved Plænen opføres en 180 m lang labyrint i pileflet. Man vil også kunne møde hekse, som tryller for børn og barnlige sjæle. Enkelte kontrollører vil være forvandlet til fugleskræmsler og græskarmænd, og de gæster, der elsker gys, kan besøge en hjemsøgt gravplads, som ligger tæt på Koncertsalen.

For de allermindste vil der være optræden på Plænen med Rasmus Klump samt Græskarmanden og Flora, som både vil fortælle og synge sange, som de små kan synge med på.

DM i kæmpegræskar
Lørdag den 15. oktober kl. 11:30 afholdes der for 15. gang DM i Kæmpegræskar i Tivoli. I 2020 blev der slået både ny dansk rekord og ny nordisk rekord, da Jens Peder Skønager fra Ribe medbragte et græskar, der vejede 970,4 kg. Om der bliver sat ny rekord i år, må dagen vise.

Quiz og vind
Tivoli har haft utroligt travlt med at stable Halloween på benene, men alligevel har Tivoli også haft tid til at donere nogle fine præmier til Dansk Handicap Forbund.

To heldige vindere kan hver vinde fire entrébilletter og fire turpas, som skal bruges senest den 6. november 2022. For at deltage i konkurrencen skal du besvare et quiz-spørgsmål:

Lørdag den 15. oktober er der DM i Tivoli? Men for hvad?

1) Halmballer

2) Kæmpegræskar

3) Grønkålstokke

Send dit svar samt navn og adresse senest den 10. oktober 2022 kl. 12:00 til redaktør Bente Rødsgaard, e-mail: bente@danskhandicapforbund.dk.

Konkurrencebetingelser: Vinderne findes ved ordinær lodtrækning. Vinderne får svar på e-mail, at de har vundet. Tivoli får dit fulde navn og adresse, og vinderne skal selv hente deres præmie i Tivoli. Ved at deltage i konkurrencen giver du samtykke til, at Tivoli får dit navn og adresse, hvis du vinder.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund byder velkommen til foreningen Iværksættere med Handicap
09. mar. 2023

Dansk Handicap Forbund byder velkommen til foreningen Iværksættere med Handicap

Debatindlæg: Regeringens beskæftigelsesmæssige reformiver kræver omtanke
17. feb. 2023

Debatindlæg: Regeringens beskæftigelsesmæssige reformiver kræver omtanke

Dansk Handicap Forbund samarbejder med 15 organisationer i Guatemala
10. feb. 2023

Dansk Handicap Forbund samarbejder med 15 organisationer i Guatemala

En trist fejring: Reformen af førtidspension og fleksjob fylder 10 år
07. feb. 2023

En trist fejring: Reformen af førtidspension og fleksjob fylder 10 år

Erhvervslivet bekræfter handicaporganisationers udsagn: Tillidskrise på handicapområdet kalder på reform
24. jan. 2023

Erhvervslivet bekræfter handicaporganisationers udsagn: Tillidskrise på handicapområdet kalder på reform

Medlemmer søges til ny digital arbejdsgruppe
13. jan. 2023

Medlemmer søges til ny digital arbejdsgruppe

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT