Foto: Colourbox.com

Torsdag bliver det forbudt at diskriminere på grund af handicap

Det har været under vejs længe, og torsdag bliver det endelig en realitet. Det bliver forbudt at diskriminere på grund af et handicap. Men forbuddet er kun et skridt på vejen mod det endelige mål.

31. maj 2018

Vi har ventet længe. Meget længe. Men torsdag blev det endelig en realitet, da politikerne stemte forslaget om forbud mod diskrimination på grund af et handicap igennem i Folketinget.

Forud for den historiske beslutning er gået et længere forløb, hvor blandt andre Dansk Handicap Forbund er kommet med indsigelser til lovforslaget, da krav om tilgængelige fysiske rammer og rimelig tilpasning er undtaget i lovteksten.

”Det er et stort skridt i den rigtige retning, og vi håber på, at loven bliver et vendepunkt, hvor mennesker med handicaps ret til et liv med lige muligheder bliver mere synlige i befolkningen generelt, og at det selvfølgelig ikke kan accepteres, at mennesker med handicap diskrimineres på grund af sit handicap,” siger landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen og fortsætter.

”Men vi kan selvfølgelig ikke leve med, at der ikke er krav til den fysiske tilgængelighed og rimelig tilpasning i loven. Kommer det ikke med, har loven ikke nogen konkret betydning for vores medlemmer, som for en stor dels vedkommende sidder i kørestol. Faktum er, at hvis de fysiske rammer ikke tillader det, så er de fortsat udelukket fra fællesskabet,” lyder det fra landsformanden.

Kravet om rimelig tilpasning er ikke med, da politikerne frygter for de økonomiske omkostninger, det kan have at indføre det. Inden udgangen af september er meldingen dog, at regeringen vil undersøge mulighederne for at indarbejde kravet i lovgivningen.

Loven træder i kraft den 1. juli.

Seneste nyheder

Analyse: Arbejdsgivere frasorterer kørestolsbrugere ifølge ny undersøgelse
14. aug. 2019

Analyse: Arbejdsgivere frasorterer kørestolsbrugere ifølge ny undersøgelse

15 nye hospitaler inviterer til Åbent Hospital
05. aug. 2019

15 nye hospitaler inviterer til Åbent Hospital

Pressemeddelelse: Stort internationalt handlingsmøde vil nytænke handicap
05. aug. 2019

Pressemeddelelse: Stort internationalt handlingsmøde vil nytænke handicap

Rundspørge bekræfter bekymrende tendens: Medlemmer får frataget deres merudgiftsdækning
28. jun. 2019

Rundspørge bekræfter bekymrende tendens: Medlemmer får frataget deres merudgiftsdækning

Det nye ministerhold er på plads
27. jun. 2019

Det nye ministerhold er på plads

Aftale på plads: Danmark får ny statsminister
26. jun. 2019

Aftale på plads: Danmark får ny statsminister

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT