Foto: Colourbox.com

Tilgængeligt København: Kommunen spørger københavnerne om hjælp

Københavns Kommune vil gøre det nemmere for mennesker med handicap at komme rundt i byen, og derfor spørger de nu københavnerne om hjælp. Dansk Handicap Forbund bifalder initiativet fra København.

12. jan. 2017

Københavns Kommune vil gerne vide, hvor kantstenene er for høje, eller hvor det kan være svært at komme rundt for mennesker med gangbesvær eller nedsat syn.

Til det har kommunen lanceret en hjemmeside, hvor alle kan gå ind via et kort og markere, hvor tilgængeligheden halter. Der er foreløbigt afsat 7,5 millioner kroner til projektet, som skal give en gruppen af mennesker med handicap en stemme over for det store flertal. For de bliver ofte glemt i indretningen af byen, mener Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten ifølge Politiken.

”Oftest har vi flertallet i fokus, når vi udvikler tilgængeligheden i København, men vi må ikke glemme minoriteterne og slet ikke folk med et færdselshandicap«, siger han til avisen.

Hos Dansk Handicap Forbunds bygge- og trafikpolitiske udvalg bliver initiativet modtaget med glæde, men ærgrer sig samtidigt over, at sådan et initiativ overhovedet er nødvendigt. ”Danmark er et land, hvor diskrimination er ok - bare de fleste har det ok. Jeg vil gerne understrege, at det er flot, at København vil undgå diskrimination og spørger borgerne til råds for at få fjernet de barrierer, der er i byen for mennesker med handicap. Det kan jeg kun bifalde, men det er ærgerligt, at vi må være afhængige af sådanne initiativer for at få sikret en bedre tilgængelighed,” siger formand i forbundets bygge- og trafikpolitiske udvalg Claus Bjarne Christensen, som mener, at Danmark har et altoverskyggende problem i forhold til vores nabolande; nemlig at vi mangler et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet.

”Når jeg ser på vores nabolande er det væsentligt lettere at bevæge sig rundt i byerne - helt simpelt. I Danmark ser vi fejlene og lover, at fejlene bliver undgået næste gang – altså næste gang. Det ville man kunne undgå med et generelt forbud mod diskrimination på grund af et handicap,” siger han.

Har du lyst til at byde ind med udfordringer i forhold til tilgængeligheden, kan du gøre det via Københavns Kommunes hjemmeside HER

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT