Ti år med kommunalreformen: Ikke uden problemer
Til januar er det ti år siden, kommunalreformen gjorde 275 kommuner til 98 og 14 amter til fem regioner. Øvelsen flyttede opgaver rundt i det nye landskab, og selvom nytænkningen i udgangspunktet kan være godt, så er Dansk Handicap Forbund ikke imponerede over de første ti år, når de ser på det specialiserede handicapområde.
14. dec. 2016
Det var ikke småting, der blev ændret på, da kommunalreformen blev rullet ud over landet for snart ti år siden. Fx blev det specialiserede socialområde, som før var delt mellem amter og kommuner, lagt over til kommunerne. Og den øvelse har ikke været uden problemer, mener landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen.
”Som udgangspunkt er der ikke noget galt i at tænke i nye strukturer, hvis man kan anvende ressourcerne bedre til gavn for borgerne. Men en af de store udfordringer ved kommunalreformen har været, at der er skabt en struktur, hvor næsten alt er overladt til den enkelte kommune. Det giver 98 forskellige virkeligheder, og det rammer hårdt, når man har behov for en indsats, som kræver specialviden. Hvor man tidligere havde et samarbejde på tværs af amter, så er det i dag op til den enkelte kommune, om og med hvem de søger viden hos, og derfor er det meget vilkårligt, hvilken hjælp man får,” siger Susanne Olsen.
Hun henviser blandt andet til, at det i dag fx er frivilligt, om en kommune vil købe specialiserede tilbud fra en anden kommune. Det ender ofte med, at mange kommuner vurderer, at de kan gøre det ligeså godt som et specialiseret tilbud, og derfor køber de ikke ydelser andre steder. Det skyldes ikke mindst et pres på økonomien hos kommunerne, og det er ikke uden problemer, mener landsformanden.
”Vi ser det både i forhold til genoptræning efter hjerneskade, men også de tidligere hjælpemiddelcentraler er i dag en saga blot, fordi kommunerne foretrækker at løse opgaverne selv,” siger Susanne Olsen og henviser til, at der er behov for, at kommuner i højere grad forpligtes til at indhente specialviden, og at kommunerne rent faktisk følger de anvisninger, de så får.
”Samtidig er der behov for et bedre overblik over hvilke specialiserede tilbud, der findes, og en skærpet pligt til at købe de rigtige tilbud til borgerne,” mener Susanne Olsen.
I forbindelse med ti-året for reformen har Altinget skrevet et større tema, som kan læses HER.