SUMH: Gør seksualiteten til en del af uddannelsen af plejepersonale
Seksualitet bør være obligatorisk på uddannelserne for professionelle på bosteder for mennesker med svære handicap. Det mener Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH), som netop er udkommet med et inspirationskatalog til personer, der arbejder professionelt med mennesker med multiple funktionsnedsættelser.
29. aug. 2016
Skal en mand med multihandicap, uden sprog og med tankevirksomhed som et spædbarn have hjælp af personalet på sin institution, hvis han viser tegn på at være seksuelt opstemt?
Det mener Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH), der nu efterlyser en større anerkendelse af, at personer med stærke mentale og fysiske handicap, såkaldte multiple funktionsnedsættelser, også har en seksualitet, de ønsker at udøve. Og den anerkendelse er det først og fremmest plejepersonalet på de enkelte bosteder, der skal reagere på, mener foreningen over for Kristelig Dagblad.
Læs hele artiklen fra Kristeligt Dagblad HER.
For at det skal kunne lade sig gøre mener foreningen, er det nødvendigt med uddannelse af plejepersonalet. Og derfor skal seksualitet på skoleskemaet på landets SOSU-uddannelser, som uddanner størstedelen af det personale, der arbejder for landets bosteder for mennesker med multiple funktionsnedsættelser.
I forlængelse heraf er SUMH udkommet med et inspirationskatalog, som er henvendt til plejepersonale på bosteder for mennesker med svære handicap. Interesserede kan læse kataloget HER.