Stranden åbner 30. marts

En ny sæson står for døren, og forpagterne på forbundets Stranden i Charlottenlund nord for København glæder sig til at byde både medlemmer og deres gæster velkomne den 30. marts

23. mar. 2018

Caféen på Stranden åbner den 30. marts 2018 kl. 12.00. For resten af sæson 2018 ser åbningstiderne sådan ud:

April: Kl. 12.00-17.00, mandage lukket
Maj-august: Kl 12.00-20.00, mandage lukket
September: Kl. 12.00-17.00, mandage lukket

I løbet af sæsonen opfordres medlemmer med strandkort til at følge med på Strandes facebookside, som løbende vil blive opdateret med nye arrangementer.

Adgangskontrol på Stranden
Som medlem af Dansk Handicap Forbund med Strandkort får du adgang til Strandens område.

Efter opgraderingen af Stranden er det kun muligt at komme ind på Strandens område, hvis du medbringer dit personlige armbånd, som indeholder en chip med dine personlige data og betalingsstatus.

Ved at holde armbåndet op imod Strandens aflæsere ved de udendørs låger åbner de automatisk. Armbåndet udstedes af Dansk Handicap Forbund og er virksomt, når medlemskab og strandkort er betalt. Armbåndet er dit bevis på, at du har medlemskab og strandkort, og armbåndet skal derfor altid medbringes på Stranden og forevises mod forlangende.

Armbåndet repræsenterer en værdi, og bortkommer det, koster et nyt 125 kr. Hvis du mister dit armbånd, skal du kontakte Dansk Handicap Forbund, så vi kan spærre dit bortkomne armbånd – se kontaktoplysninger herunder.

Ønsker du på et tidspunkt ikke længere at være medlem, køber vi gerne det brugte armbånd retur af dig for 25 kr. afhængig af stand.

Sådan får du dit armbånd
Har du betalt for kontingent og strandkort-armbånd i 2018, vil repræsentanter fra strandudvalget udlevere dit armbånd samt gæstekort i caféen på Stranden på følgende dage:

Langfredag den 30. marts fra kl. 13.00-16.00
Søndag den 1. april fra kl. 13.00-15.00
Torsdag den 5. april fra kl. 14.30-16.30

Har du endnu ikke bestilt strandkort, kan det gøres ved at henvende sig på e-mail til dhf@danskhandicapforbund.dk eller på telefon 39 29 35 55.

Husk i øvrigt at køb af strandkort forudsætter, at du også betaler kontingent til Dansk Handicap Forbund. Dit strandkort og evt. gæstekort følger altid din kontingentperiode, og prisen er den samme, om du køber i begyndelsen eller slutningen af din kontingentperiode.

Priser 2018

1 års Enkeltmedlemskab af Dansk Handicap Forbund: Kr. 314,00
1 års Parmedlemskab af Dansk Handicap Forbund: Kr. 471,00
Strandkort armbånd: Kr. 175,00
Strandkort armbånd for parmedlemskab: Kr. 262,50
Gæstekort: Kr. 250,00
Dagskort, som købes på Stranden i åbningstiden: Kr. 50,00

Med gæstekort kan du tage et ubegrænset antal gæster med på Stranden. Det forudsætter, at du har Strandkort, og det gælder kun for gæster i følgeskab med dig.

Parkeringsregler på Strandens
Matrikel Parkeringsreguleringen på Stranden varetages af Q-park i lighed med resten af området omkring Strandlund. Strandlund har deres egne parkeringspladser, hvorfor man skal være opmærksom på den opsatte skiltning i området. Der er fri parkering for alle på Strandens matrikel mellem kl. 06.00-10.00 alle ugens dage, uanset om man har et handicapskilt eller ej.

I det resterende tidsrum er det kun medlemmer med Strandkort og officielt udstedt handicap-parkeringsskilt fra DH Brugerservice, der kan blive registreret i Q-parks system og herefter parkere frit på Strandens parkeringspladser. Alle andre er henvist til parkering på Strandvejen, hvor der er fri parkering hele døgnet.

For at blive registreret i Q-parks system beder vi dig sende dit fuld navn og adresse (og gerne medlemsnummer), samt din bils registreringsnummer til Dansk Handicap Forbund ved at sende en e-mail til dhf@danskhandicapforbund.dk eller på telefon 39 29 35 55.

Den aftale, der er indgået med Q-park, tilgodeser alle medlemmer af Dansk Handicap Forbund i videst muligt omfang. Dog er det ikke muligt for beboere på Strandlund eller deres gæster at parkere på Strandens matrikel overhovedet – ej heller i den fri parkeringsperiode. Dette burde ikke være noget problem, da alle beboere kan anvende Strandlunds egne parkeringsforhold.

De, der har betalt dagskort, og som har et officielt udstedt handicap-parkeringsskilt, kan få en 24-timers P-tilladelse til synlig placering i forruden. Denne udleveres i caféen.

Gæster til private selskaber på Stranden kan parkere på området efter aftale med forpagteren og Dansk Handicap Forbund.

Seneste nyheder

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget
05. okt. 2022

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022
30. sep. 2022

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap
28. sep. 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT