Foto: Gua Studio

Skuffende økonomiaftale leverer ikke det løft, der er nødvendigt på handicapområdet

Sent tirsdag aften indgik KL og regeringen økonomiaftale for 2022. Desværre er det en fortsættelse af status quo, hvor økonomi sættes over faglighed, og borgere med handicap efterlades med ringe mulighed for at leve et liv som alle andre.

09. jun. 2021

Dansk Handicap Forbund har med spænding afventet økonomiaftalen mellem KL og regeringen, da behovet for et løft af området er større end nogensinde. Sent tirsdag aften lå aftalen klar, og desværre er der på ingen måde opnået det løft, som vil være nødvendigt for at den enkelte borger med handicap vil mærke en forandring.

Det fremgå således af aftaleteksten, at: ”Parterne er enige om, at kommunerne skal blive ved med at have fokus på at styre og prioritere udgifterne på området inden for rammen”.

Mens organisationer, borgerbevægelser og en stor del af befolkningen ønsker forbedringer for værdighed og ligestilling af mennesker med handicap, så fortsætter det velkendte spil, som om intet var hændt. Mens politikerne anerkender, at der skal findes løsninger på området, så ser vi det altså ikke afspejlet i økonomiaftalen.

Susanne Olsen, landsformand

”Med afsæt i de afgørelsestyper vi ser i øjeblikket, så vil det her betyde, at kommunerne fortsat vil anlægge meget lave serviceniveauer og gå efter de absolut mest skrabede afgørelser. Det gør desværre, at man ikke får taget alle de nødvendige værktøjer i værktøjskassen i brug – og dermed vil borgeren opleve, at det bliver svært at have et aktivt liv på lige fod med andre,” lyder det som reaktion på aftalen fra faglig og politisk chef i Dansk Handicap Forbund Jeppe S. Keckhoffs.

Samme skuffede toner lyder fra landsformand Susanne Olsen.

”Aftalen betyder, at vores medlemmer fortsat vil opleve en hverdag, hvor økonomien vægtes meget højt, hvor fagligheden presses, og hvor værdighed og livskvalitet vil blive nedprioriteret til fordel for helt skrabede afgørelser,” lyder det fra Susanne Olsen og fortsætter.

”Mens organisationer, borgerbevægelser og en stor del af befolkningen ønsker forbedringer for værdighed og ligestilling af mennesker med handicap, så fortsætter det velkendte spil, som om intet var hændt. Mens politikerne anerkender, at der skal findes løsninger på området, så ser vi det altså ikke afspejlet i økonomiaftalen.”

Fra aftalen:

”På det specialiserede socialområde er parterne enige om, at kommunerne skal blive ved med at have fokus på at styre og prioritere udgifterne på området indenfor rammen - i samspil med en høj socialfaglighed.”

Læs mere om aftalen her:

https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/juni/oekonomiaftale-med-kommunerne-styrker-velfaerden-med-1-4-mia-kroner/

https://www.kl.dk/forsidenyheder/2021/juni/her-er-oekonomiaftalen-for-2022/

Seneste nyheder

Sommerperioden byder på ekstra ventetid i rådgivningen
20. jul. 2021

Sommerperioden byder på ekstra ventetid i rådgivningen

Demonstration i Handicapinitiativet: Her er vores tale
25. jun. 2021

Demonstration i Handicapinitiativet: Her er vores tale

Udligningsreform modarbejder brug af de rette tilbud
22. jun. 2021

Udligningsreform modarbejder brug af de rette tilbud

Dyrker det unikke: Iværksætterbootcamp for personer med handicap åben for tilmelding
21. jun. 2021

Dyrker det unikke: Iværksætterbootcamp for personer med handicap åben for tilmelding

Folkemødet 2021: Gamle handicaporganisationer vs. nye sociale græsrodsbevægelser
18. jun. 2021

Folkemødet 2021: Gamle handicaporganisationer vs. nye sociale græsrodsbevægelser

Kom med til demonstration torsdag den 24. juni
17. jun. 2021

Kom med til demonstration torsdag den 24. juni

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT