Sådan finder du dit coronapas, hvis du er fritaget fra digital post

Samfundet vil over de kommende måneder lukke mere og mere op med et krav om, at man dokumenterer, at man er vaccineret mod COVID-19, eller at man har en test, der er mindre end 72 timer gammel. Der findes digitale løsninger til at dokumentere dette, men hvad med de ikke-digitale borgere? Der findes nu også løsninger.

09. apr. 2021

Hvis man er fritaget fra at modtage digitalpost og ikke har NemID, så er det ikke nemt at dokumentere, at man er vaccineret mod eller testet negativ for COVID-19. Heldigvis findes der andre ikke-digitale løsninger.

Det kan du læse alt om på coronasmitte.dk.

Fysisk pas sendes ud til ikke-digitale borgere
Er man færdigvaccineret, kan man bede om at få tilsendt vaccinationsdokumentation direkte via fysisk post, og fra i dag den 9. april vil et fysisk coronapas blive sendt ud til ikke-digitale borgere, der allerede er færdigvaccinerede.

Der vil desuden løbende fra den 9. april blive sendt et fysisk coronapas ud til ikke-digitale borgere, efterhånden som de er færdigvaccinerede.

Fysisk dokumentation for test
Er man ikke vaccineret, er det også muligt at få et fysisk bevis for en negativ antigen-test. Det kan man bede om hos de private udbydere, og der vil fremadrettet blive stillet krav om, at leverandørerne tilbyder fysisk dokumentation, hvis man ønsker det. Hvis du har fået et protcot-svar fra en antigen-test, opfordres du desuden til at tage en PCR-test for at få resultatet bekræftet.

I forhold til PCR-test er dette endnu muligt, men man arbejder på at finde en løsning på dette til de ikke-digitale borgere hurtigst muligt. Vi opfordrer til, at man følger med på coronasmitte.dk, som løbende opdateres af myndighederne.

Har du været smittet med COVID-19, kan det desuden dokumenteres med et positivt testsvar, som dog skal været foretaget senest inden for 2-12 uger.

Fuldmagtsløsning
Man kan desuden give fuldmagt til pårørende eller værger, som så kan finde coronapas og se testsvar digitalt, hvis man ønsker det. Den løsning kan man finde via sundhed.dk.

Seneste nyheder

Vind billetter til Tivolis sommersæson 2021
07. maj 2021

Vind billetter til Tivolis sommersæson 2021

Handicapområdet forfra: Her er Dansk Handicap Forbunds forslag til reform af handicapområdet
04. maj 2021

Handicapområdet forfra: Her er Dansk Handicap Forbunds forslag til reform af handicapområdet

Forstående minister tøver med konkrete handlinger omkring observationer af BPA-borgere
23. apr. 2021

Forstående minister tøver med konkrete handlinger omkring observationer af BPA-borgere

Går glip af milliarder: Iværksætteri kan åbne arbejdsmarkedet for personer med handicap
22. apr. 2021

Går glip af milliarder: Iværksætteri kan åbne arbejdsmarkedet for personer med handicap

Debat: Vi ventede i flere år, før vi fik et useriøst svar fra Ankestyrelsen
22. apr. 2021

Debat: Vi ventede i flere år, før vi fik et useriøst svar fra Ankestyrelsen

Kim er fleksjobber: Loven tvinger ham på pension
21. apr. 2021

Kim er fleksjobber: Loven tvinger ham på pension

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT