Colourbox.com

Ros til Københavns Kommune for at tænke tilgængelighed

I Københavns Kommunes genopretning af byens nedslidte veje, fortove, cykelstier og broer forbedres den fysiske tilgængelighed også. Det er til glæde for blandt andet mennesker med bevægelseshandicap, og det glæder forbundets bygge- og trafikpolitiske udvalg.

22. aug. 2016

Knækkede fliser, ujævn asfalt og høje kantsten er alt sammen med til at gøre en tur rundt i byen besværlig og ind i mellem smertefuld for nogle mennesker med bevægelseshandicap. Blandt andet derfor er den fysiske tilgængelighed så vigtig for en stor del af Dansk Handicap Forbunds medlemmer, og derfor dedikerer forbundets bygge- og trafikpolitiske udvalg deres arbejde til at forbedre netop den fysiske tilgængelighed.

Derfor blev det også modtaget med glæde i udvalget, da Københavns Kommune i sidste uge kunne fortælle, at genopretningen af kommunens mange veje, fortove og cykelstier også betyder, at den fysiske tilgængelighed i byen vil få et løft.

”Cadeau til Københavns Kommune, som har besluttet at indarbejde handicaptiltag efter nutidige standarder ved renovering af fortove, veje og stier. En tiltrængt og forbilledlig beslutning, som vi vil kunne bruge som eksempel i arbejdet for bedre tilgængelighed i andre kommuner,” siger Lena Nielsen, som er næstformand i bygge- og trafikpolitisk udvalg.

Dansk Handicap Forbunds bygge- og trafikpolitiske udvalg har været involveret i tilgængelighedsarbejdet i mere end 30 år. I Handicap-nyt skrev vi for et par numre siden om udvalgets arbejde.

Det kan du læse HER.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT