Foto: Dansk Handicap Forbund

Regeringens bekymrende mangel på forståelse for samfundets svageste

Regeringen forslår i sit finanslovsforslag at fjerne moms-refusionen til en lang række foreninger – herunder Dansk Handicap Forbund. Bliver forslaget virkelighed, får det store konsekvenser for forbundet.

04. sep. 2017

Regeringen leget sherif i Nottingham, siger direktør i Dansk Handicap Forbund Jens Bouet. Han er lamslået over forslaget fra regeringen, som vil tage brodden ud af et foreningsdanmark, som der er mange grunde til at være stolte af og værne om.

”Hvis man fremadrettet gerne vil have et frivilligkorps i de danske foreninger og NGO’er, må man starte med at sikre, at de frivillige ikke skal have udgifter på at være frivillige. Derudover skal det sikres, at der er en hvis mængde aktiviteter, hvor den frivillige indsats giver mening. I Dansk Handicap Forbund forenes frivilligheden med det at gøre en indsats for personer med et bevægelseshandicap, og vi er med til at give livet indhold, sikre livskvaliteten og styrke de personlige netværk gennem oplevelser, undervisning og socialt samvær for vores medlemmer. Det betyder alverden for det enkelte medlem, men regeringen ser åbenbart stort på det,” konstaterer en skuffet direktør, efter at det sidste uge kom frem, at regeringen blandt andet har planer om at afskaffe moms-kompensationen til foreninger som Dansk Handicap Forbund.

I Dansk Handicap Forbund betyder forslaget, hvis det bliver virkelighed, at forbundet mister ca. 335.000 årligt, hvilket svarer til en fuldtidsstilling i sekretariatet, et helt års kørepenge til organisationens lokale frivillige eller det samlede budget for samtlige sommerkurser i 2017.

”Det virker bekymrende, at regeringen i sin iver for at skabe økonomisk sammenhængskraft fuldstændig har overset, hvem de rammer, og hvilke konsekvenser det får,” siger Jens Bouet.

I Ifølge Altinget vil Skatteministeriet hente 155 millioner kroner på at fjerne almennyttige foreningers såkaldte moms-kompensation allerede fra 2018. Dermed vil foreningerne ifølge mediet ikke få udbetalt moms-refusion for udgifter, de allerede har afholdt her i 2017. Samtidig med at regeringen sløjfer moms-kompensationen, opretter regeringen en såkaldt "Reserve til støtte af almene foreninger” på 67 millioner kroner, skriver Altinget.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT