Foto: Screenshot af Regeringens handicapudspil

Regeringen har offentliggjort sit handicappolitiske udspil på beskæftigelsesområdet ”Flere mennesker med handicap skal i job”

Troels Lund Poulsen og Mai Mercado har netop præsenteret et handicappolitisk udspil på beskæftigelsesområdet, der skal få 13.000 mennesker med større handicap i job frem mod 2025. Der er afsat 120 millioner kroner til en række initiativer indenfor 4 indsatsområder.

01. okt. 2018

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har vist stor interesse for at gå ind i en indsats for, at flere mennesker med handicap skal kunne komme i arbejde. Konkret har han nu, sammen med børne- og socialminister Mai Mercado, fremlagt et udspil, som skal sikre, at 13.000 flere med et større, selvoplevet handicap skal kunne komme i job frem mod 2025. Regeringen foreslår en række initiativer, som alle skal bidrage med at nå det beskæftigelsespolitiske mål. Blandt andet et såkaldt ”kompetencekort”, ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job, smidigere overgange mellem uddannelse og job m.fl.

Læs hele handicapudspillet her.

Dansk Handicap Forbund hilser Regeringens handicapudspil varmt velkomment og er glade for, at man har valgt at lytte til forbundets anbefalinger og input. Her skal bl.a. nævnes det STAR-finansierede projekt ”Fjern barriererne”, som kom med en række konkrete anbefalinger til forbedring af indsatsen, konferencen ”Alle kan bidrage”, hvor forbundet bidrog med konkrete forslag, samt to møder med beskæftigelsesministeren i 2018.

Lige adgang til arbejdsmarkedet

”For Dansk Handicap Forbund handler det om, at vores medlemmer skal kunne få adgang til arbejdsmarkedet på lige fod med kandidater uden et handicap – fx ved at kunne gå til jobsamtaler med en 'pakke under armen', som klart viser, at der er styr på alt omkring kompensations- og støttebehov. Er der det, så kan arbejdsgiver og kandidat koncentrere sig om at tale om kompetencer. Vi ser et udspil, som tager denne problemstilling alvorligt, men vi havde gerne set, at man havde kaldt det et ’kompensationsbevis’ og ikke et ’kompetencekort’, som der lægges op til. For hvis vi taler om mennesker med fysiske handicap, så er der ikke behov for et bevis på, hvilke kompetencer man har, men der er derimod brug for, at man kan berolige arbejdsgiveren med, at der er styr på alt det praktiske,” udtaler landsformand Susanne Olsen.

Seneste nyheder

Kommentar: Ændringer af et presset BPA-område skal ske med brugerne i centrum
28. maj 2020

Kommentar: Ændringer af et presset BPA-område skal ske med brugerne i centrum

Lad øget tilgængelighed komme i kølvandet på coronaen
27. maj 2020

Lad øget tilgængelighed komme i kølvandet på coronaen

Flere skal i job med håndholdt indsats og gode historier
20. maj 2020

Flere skal i job med håndholdt indsats og gode historier

Utilstrækkelig løsning til mennesker med overvågningsbehov
19. maj 2020

Utilstrækkelig løsning til mennesker med overvågningsbehov

Vigtigt nyt om corona-situationen
18. maj 2020

Vigtigt nyt om corona-situationen

Gratis værnemidler udleveres til medlemmer
15. maj 2020

Gratis værnemidler udleveres til medlemmer

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT