Positiv dialog i gang om HPV-vaccinen

I sidste uge mødtes Dansk Handicap Forbund og en række relevante parter for at diskutere udfordringerne omkring de bivirkningsramte HPV-vaccinerede piger og kvinders muligheder fremadrettet.

25. aug. 2015

Siden oprettelsen af HPV-update-gruppen under Dansk Handicap Forbund er fokus på de bivirkningsramte HPV-vaccinerede piger og kvinder blevet øget betydeligt. Det skyldes ikke mindst TV 2-dokumentaren ’De Vaccinerede Piger’, som blev sendt tidligere på året, men også at Dansk Handicap Forbund er gået ind i kampen for at sikre de vaccinerede piger og kvinder anerkendelse i systemet.

Det er indtil nu blevet til to succesfulde foretræder hhv. i Folketingets socialudvalg samt sundheds- og forebyggelsesudvalg, hvor Mette Kenfelt repræsenterede HPV-update-gruppen, efterfulgt af et åbent samråd med sundheds- og forebyggelsesministeren. Senest har Dansk Handicap Forbund sammen med en af de andre repræsentanter for HPV-update-gruppen, Trine W. Larsen, deltaget i et frugtbart dialogmøde afholdt af Rådet for Lægemiddelovervågning, hvor der deltog en lang række eksperter og læger, som beskæftiger sig med HPV-vaccinen.

LÆS OGSÅ: EKSPERTER SAMLET OM HPV-SPØRGSMÅLET

Dialogmødet gjorde det tydeligt, at der er et stort ønske om dialog og om at finde løsninger på de udfordringer, HPV-vaccinen ser ud til at medføre for nogle piger og kvinder.

”Dialogmødet gik rigtig godt, og det var meget positivt at se, at vi kunne mødes i en konstruktiv dialog med eksperterne til trods for forskellige positioner og holdninger til spørgsmålet. Jeg har en klar fornemmelse af, at der nu er skabt en fælles forståelse for, at der skal gøres noget, så vi kan få hjulpet de piger og kvinder, der er blevet ramt,” siger landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen.

Dansk Handicap Forbund gik ind i et den politiske debat omkring HPV-vaccinenen med det mål at hjælpe de ramte piger og kvinder med at få anerkendelse af deres symptomer i sundhedssystemet, øge oplysningen om mulige bivirkninger af HPV-vaccinen samt skabe et mere nuanceret billede af HPV-vaccinen og dens mulige bivirkninger.

LÆS OGSÅ: DANSK HANDICAP FORBUND HJÆLPER KVINDE TIL BEDRE FREMTID 

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT