#VærdigReform - logo

Opfordring fra Dansk Handicap Forbund og #VærdigReform: Test loven i dit jobcenter

Fredag den 1. juni træder centrale ændringer på førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft, og i den forbindelse opfordrer Dansk Handicap Forbund og resten af #VærdigReform-organisationerne til at teste loven.

01. jun. 2018

I dag fredag den 1. juni træder lovændringerne omkring førtidspension og fleksjob i kraft, men, som Dansk Handicap Forbund tidligere har givet udtryk for, så er der bekymring for, om ændringerne vil have den ønskede effekt og gøre det nemmere for nogle medlemmer fx at få en førtidspension.

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension, om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension blev vedtaget 24. maj 2018, og ifølge Beskæftigelsesministeriet er ”formålet med loven at sikre, at der ikke iværksættes ressourceforløb udelukkende for at opfylde dokumentationskravet, og at borgere ikke kommer i klemme som følge af uklarhed om dokumentationskravet.”

Det vil Dansk Handicap Forbund og de øvrige organisationer bag #VærdigReform gerne teste, og vi opfordrer derfor alle medlemmer, som oplever at være i et udsigtsløst ressourceforløb, til at sende følgende tekst til sin sagsbehandler i jobcenteret:

”Der er lige vedtaget nye regler for, hvornår man har ret til førtidspension. Det nye er, at man kun skal i ressourceforløb, hvis der er en realistisk mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles (Beskæftigelsesloven § 68 a, stk. 2). På den baggrund vil jeg gerne have, at kommunen tager stilling til, om jeg kan få førtidspension efter Pensionslovens § 17, stk. 2. I mellemtiden vil jeg naturligvis deltage i det ressourceforløb, jeg er i gang med.”

Landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen håber, at de medlemmer, det er relevant for, vil tage imod opfordringen, så det for alvor kan blive testet, om politikerne har ret i, at ændringerne får den ønskede effekt.

”Det er nogle relativt små ændringer, der er skrevet ind i loven, og vi er bekymrede for, at det fortsat åbner for en stram fortolkning i kommunerne. Det kan vi nu teste sammen med vores medlemmer, og det ser jeg frem til at se resultatet af,” lyder det fra Susanne Olsen.

Seneste nyheder

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget
05. okt. 2022

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022
30. sep. 2022

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap
28. sep. 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT