Ombudsmanden trækker en streg i sandet i sag om pension

En kvinde fik skåret i sin pension, fordi hun passede syg ven. Den går ikke, lyder det nu fra Ankestyrelsen, og det glæder landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen.

11. aug. 2015

En kvinde fik skåret i sin pension, da hun passede en syg ven. Myndighederne mente, at de to levede i et ægteskabslignende forhold, hvorfor kvinden blev bedt om at betale 20.000 kroner tilbage af sin pension, da begge bidrog til husførelsen.

Afgørelsen blev slået fast i Ankestyrelsen, men efter Folketingets ombudsmands indblanding i sagen, har Ankestyrelsen nu omgjort afgørelsen.

”Sagen viser, at myndighederne fortsat skal passe på ikke at gå for vidt i jagten på sociale bedragere. Man skal foretage en konkret og individuel vurdering, bl.a. af de fordele, som ydelsesmodtageren har. Hvis den pågældende ikke har opnået fordele, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende har, må vedkommende stadig anses for reelt enlig”, siger Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, ifølge ombudsmandens hjemmeside med henvisning til Ankestyrelsens nye afgørelse.

LÆS OGSÅ: ENLIG PENSIONIST HAVDE RET TIL FULD PENSION, SELV OM HUN HUSEDE SYG VEN

Hos Dansk Handicap Forbund glæder landsformand Susanne Olsen sig over afgørelsen, som dog kan være en lille smule bekymret over, at sagen skulle så langt ud.

”Afgørelsen viser, at der er grænser for, hvor aggressivt man må gå til værks, når mennesker med førtidspension støtter hinanden i hverdagen. I dette tilfælde rammes en pensionist meget hårdt af en afgørelse fra højeste rekursinstans, Ankestyrelsen. Det er tankevækkende, at det kun er på grund af Ombudsmandsinstitutionen, at denne kvinde opnår en fair afgørelse i sin sag. Sagen viser med al tydelighed, at man skal bede om en vurdering af en handicaporganisation, hvis man modtager et afslag, man ikke er enig i,” siger hun med henvisning til forbundets rådgivning, som yder støtte og rådgivning til medlemmer i sager med kommuner og andre myndigheder.

Dansk Handicap Forbunds rådgivning kan kontaktes via telefon 39 29 35 55 eller pr. e-mail social@dhf-net.dk.

Rådgivningstilbuddet henvender sig udelukkende til medlemmer af forbundet.

 

Foto: www.colourbox.com.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT