Colourbox.com

Også syge rammes af kontanthjælpsloft

Også syge kontanthjælpsmodtagere bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Sådan lød det ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) på et samråd tirsdag.

14. sep. 2016

Når kontanthjælpsloftet træder i kraft den 1. oktober, så vil også syge blive ramt af kontanthjælpsloftet, siger beskæftigelsesministeren ifølge Altinget på et samråd tirsdag.

”Det ligger jo i kontanthjælpssystemets natur, at der formentlig til enhver tid vil være masser af syge på kontanthjælpssystemet. Så det interessante er ikke, om der er syge på kontanthjælp. Det interessante er, om de rigtige syge er i kontanthjælpssystemet, og at de syge, som ikke er hjemmehørende i kontanthjælpssystemet, de bliver hjulpet over i andre systemer,” lød det fra ministeren.

For at sikre at de syge, der måtte være fejlplacerede på kontanthjælp og derfor muligvis vil blive ramt af kontanthjælpsloftet, ønsker ministeren ifølge Altinget, at kommunerne gennemgår samtlige kontanthjælpsmodtagere for at finde frem til, om der er nogle, der er på kontanthjælp, som i virkeligheden burde være et andet sted i systemet.

En undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening tidligere på året konkluderer, at i 90 procent af de undersøgte sager spiller helbredet en rolle for, hvorfor borgerne er på kontanthjælp. I knap en fjerdedel af sagerne rapporterer sagsbehandlerne, at der for modtagerne af kontanthjælp er tale om kronisk fysiske sygdomme eller fysiske handicap.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT