Pressefoto: Musholm

Officielt: Verdens mest tilgængelige feriecenter ligger i Korsør

Dansk arkitektur sætter atter Danmark på verdenskortet, når feriecentret Musholm i Korsør i dag modtager hovedprisen ved de prestigefulde IAUD Awards i Japan. Med prisuddelingen hædrer The International Association of Universal Design steder i verden, som sætter nye standarder for at bygge bedre liv for alle – uanset livsvilkår. I den hæder løber Musholm med den største af priserne.

09. dec. 2016

Ud fra visionen om at skabe gode, attraktive ferieoplevelser for mennesker med handicap tog Muskelsvindfonden i 1998 i samarbejde med Arbejdsmarkedets Feriefond initiativ til at opføre et moderne feriecenter, hvor tilgængeligheden for mennesker med handicap er i særklasse.

I 2013 vandt AART architects fra Aarhus en arkitektkonkurrence om en stor udbygning af centret med multihal, ferieboliger, restaurant og bedre konferencefaciliteter. Udbygningen blev indviet i 2015, og det er denne, som i dag markerer Danmark internationalt, når The International Association of Universal Design (IAUD) tildeler Musholmprojektet hovedprisen ved årets IAUD Awards i Nagoya i Japan.

”Det var vores ønske, at Musholm skulle udfordre forestillingerne om, hvad mennesker kan og ikke kan. På Musholm bliver alle mennesker uanset alder og funktionsnedsættelser mødt af muligheder frem for begrænsninger. Både indenfor og udenfor. Det betyder ikke, at alle nødvendigvis kan alt eller lige hurtigt. Men centret har tilbud til alle, og alle kan udfordre deres egne grænser”, fortæller Henrik Ib Jørgensen, direktør i Muskelsvindfonden og for Musholm.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT