Nyt politisk landskab kræver nye strategier

Trods de senere års øgede pres på gruppen af mennesker med handicap ser landsformand Susanne Olsen frem mod et godt samarbejde med en ny regering - mod en handicappolitik uden partifarve.

19. jun. 2015

Natten mellem torsdag og fredag stod det klart, at vi står over for et helt nyt politisk landskab. Den blå blok har flertal og skal lede landet de kommende fire år. Det er svært at spå om betydningen af valget, men særligt varslerne om nulvækst i den offentlige sektor og retorikken om, ’at det skal kunne betale sig at arbejde’, giver anledning til panderynken. Specielt hos mig som repræsentant for mennesker med handicap, som er afhængige af en række kompensationsordninger – dels for at kunne have et værdigt liv, og dels for at kunne være en aktiv samfundsborger.

Et valg er en god anledning til at gøre status, og jeg må konstatere, at det de seneste år har været en meget svær tid for mennesker med handicap, som har stået model til rigtig meget. Det har vi kunnet mærke i vores medlemsrådgivning, gennem beretninger fra lokalafdelingerne, og samtidig har man på de sociale medier kunnet følge de enorme frustrationer, som rigtig mange mennesker med handicap har oplevet.

Forringelser i form af reformer vedtaget med brede forlig og massive besparelser på handicapområdet har gjort det meget sværere at leve en selvstændig og ligeværdig tilværelse med et handicap, og med den regeringssammensætning vi nu får, er udfordringerne formodentlig ikke blevet mindre.

Det. jeg fokuserer på lige nu, er, at handicappolitik ikke har nogen farve. Nu gælder det om at finde nye dialogpartnere i det politiske landskab og frem for alt at give dem en masse viden om vores medlemmers udfordringer, og om vigtigheden i at holde fast i kompensationsprincippet og sikre midler til handicapområdet.

Forbundets social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg, som er sammensat af kompetente tillidsvalgte fra hele landet, har i næste uge møde, hvor vi vil spidse vores aktuelle politiske budskaber til og lægge en strategi for en række møder med relevante ordførere umiddelbart efter sommerferien.

Seneste nyheder

Regler for visitation til hjælpemidler skal forenkles – her er fire konkrete forslag til hvordan
21. sep. 2023

Regler for visitation til hjælpemidler skal forenkles – her er fire konkrete forslag til hvordan

Der skal være handling bag ordene, ellers kommer en undskyldning til at lyde hul
11. sep. 2023

Der skal være handling bag ordene, ellers kommer en undskyldning til at lyde hul

Debatindlæg: Støtte bør gå til foreninger, der løfter kerneopgaven
30. jun. 2023

Debatindlæg: Støtte bør gå til foreninger, der løfter kerneopgaven

Ændringer på socialområdet skal stoppe det meningsløse – ikke stimulere det
16. jun. 2023

Ændringer på socialområdet skal stoppe det meningsløse – ikke stimulere det

Bogudgivelse: Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på
30. maj 2023

Bogudgivelse: Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på

37 organisationer siger nej til tilbageskuende socialpolitik!
16. maj 2023

37 organisationer siger nej til tilbageskuende socialpolitik!

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT