Pressefoto: Claus Bech

Ny bekendtgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet som følge af coronakrisen

Social- og Indenrigsministeriet har udstedt en bekendtgørelse så kommuner, regioner, socialtilsyn og andre myndigheder på socialområdet kan prioritere ressourcerne til dem, der har størst behov.

18. mar. 2020

Dansk Handicap Forbund har i de sidste dage været i tæt dialog med Danske Handicaporganisationer (DH), hvor vi har bedt om afklaring på en række vigtige spørgsmål for vores medlemmer. Allerede nu er en del af de første spørgsmål afklaret, så vi har mulighed for at pege medlemmerne i den rigtige retning og har en bedre forudsætning for at støtte dem, der måtte henvende sig til os med spørgsmål til deres situation.

LÆS OGSÅ:
Nyt om corona: Gode råd til risikogrupper
BPA og coronasmitte? Sådan forholder du dig

Det er meget vigtigt for os, at der er maksimal tryghed omkring vores medlemmer og deres situation, og vi noterer os, at det i bekendtgørelsen fra Social- og Indenrigsministeriet bliver understreget, at tilbud til mennesker med handicap skal opretholdes, og at der altid skal foretages en konkret og individuel vurdering, hvis det vurderes, at der må foretages ændringer som følge af den verserende krise.

”Vores fokus er lige nu at stå sammen med resten af samfundet om at komme godt igennem krisen. Det kan betyde udfordringer for det enkelte medlem. For forbundet betyder det først og fremmest, at vi hele tiden holder os opdateret på nyeste viden, så vi kan vejlede medlemmerne bedst muligt,” siger landformand Susanne Olsen.

”Endelig vil vi, når krisen er overstået, have et skarpt fokus på, at vi skal vende tilbage til samme niveau af kompensation og støtte, som fandtes inden krisen,” fortsætter landsformanden.

Læs bekendtgørelsen her.

Seneste nyheder

Tilbageblik: Et travlt halvår i SAPU
26. mar. 2020

Tilbageblik: Et travlt halvår i SAPU

Forbundet på ’nedsat blus’ på grund af corona
18. mar. 2020

Forbundet på ’nedsat blus’ på grund af corona

BPA og coronasmitte? Sådan forholder du dig
13. mar. 2020

BPA og coronasmitte? Sådan forholder du dig

Nyt om corona: Gode råd til risikogrupper
13. mar. 2020

Nyt om corona: Gode råd til risikogrupper

Danmark lukker ned på grund af coronavirus
12. mar. 2020

Danmark lukker ned på grund af coronavirus

Det lukkede arbejdsmarked: Dansk Handicap Forbund åbner det op
06. mar. 2020

Det lukkede arbejdsmarked: Dansk Handicap Forbund åbner det op

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT