Foto: Doxbio

Naturens uorden sætter ord på svært etisk dilemma

Om 200 år har alle kvinder kæmpe bryster og alle mænd er to meter høje. Mennesker med handicap ryger ud; de er her ikke mere. Sådan lyder tesen i dokumentaren Naturlig Uorden af Christian Sønderby Jepsen.

07. okt. 2015

Naturens Uorden skildrer tilblivelsen af teaterstykket Human Afvikling, som sidste år spillede én enkelt aften på Det Kongelige Teaters Gamle.

Hovedpersonen Jacob Y.E. Nossell, som har en spastisk lammelse, går i filmen all in på at påvise, at hans liv er værd at leve. Hvis ikke han kan det, proklamerer han, er han klar til at hoppe i graven. Så er scenen sat.

I den to timer lange dokumentar bliver publikum inviteret inden for til at se, hvordan teaterstykket Human Afvikling bliver til, og i samme ombæring får vi et indblik i, hvordan det er at være Jacob med de begrænsninger, hans handicap giver ham og den usikkerhed, det dybt nede ser ud til at føre med sig. For selvom Jacob Y.E. Nossell på overfladen er selvsikker og tror på sit projekt, så bliver selvsikkerheden sat på prøve, og hovedpersonen bryder sammen kort før præmieren; hvad nu, hvis de griner af ham?

På jagt efter normalitet
Naturens Uorden er en film, som tager udgangspunkt i det faktum, at mennesker med handicap i større og større omfang bliver valgt fra allerede inden fødslen. Filmen er sat i verden for at få folk til at reflektere over denne kendsgerning, og det gør den. Samtidig er filmen en galgenhumoristisk og personlig rejse for Jacob Y.E. Nossell ind i normalitetsbegrebet.

Det er en interessant rejse ind i sindet på hovedpersonen, og selvom det er tvivlsomt, at verden om 200 år er så poleret, som anslaget til Naturens Uorden og denne anmeldelse konstaterer, så giver filmen stof til eftertanke. Fx ville Nossell vælge sig selv fra, hvis han havde haft muligheden? Ja.

Men er hovedpersonens liv så værd at leve med alle de skavanker – flere kommer til i løbet af filmen – Jacob har? Det ser sådan ud. I hvert fald har de valg, som Jacob Y.E. Nossell har truffet i sit liv, nu resulteret i en film, der opfordrer til at tage en åben diskussion om et svært etisk dilemma.

Naturens Uorden har premiere 7. oktober over hele landet.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT