Dansk Handicap Forbund

Lydhørhed og spørgelyst fra social- og indenrigsministeren

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns (V) besøg i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup fredag gav husets handicaporganisationer mulighed for at fremlægge en mærkesag; Dansk Handicap Forbunds landsformand Susanne Olsen brugte tiden på at tale om BPA-ordningen.

18. sep. 2015

Dansk Handicap Forbunds landsformand Susanne Olsen mødte socialminister Karen Ellemann med et vigtigt budskab: at få sikret ro omkring bestemmelsen om borgerstyret personlig assistance (BPA).

”Det er vores store ønske, at man arbejder for at få gennemført en national takstmodel for udmåling af tilskud og administrationsbeløb, som dels gør det enkelt for kommunerne at administrere ordningen, og dels sikrer aflønning på overenskomstmæssige vilkår for borgere ned en BPA. Samtidig er det vigtigt at etablere en godkendelsesordning for de firmaer og foreninger, som tilbyder at varetage arbejdsgiveransvaret. Også arbejdslederkurser for den enkelte er vigtige; i den forbindelse er det helt centralt, at man fokuserer på støtte frem for kontrol. Vi håber, at du også på dette område vil indgå i en dialog med handicaporganisationerne og arbejde for at sikre et langtidsholdbart og mere stabilt grundlag for BPA-ordningen,” skrev landsformanden blandt andet til ministeren i et brev forud for mødet fredag.

Ligesom de øvrige handicaporganisationer fik Dansk Handicap Forbund tre minutter til at uddybe problemstillingen. Det affødte stor lydhørhed og spørgelyst hos ministeren.

”Det var et godt møde, hvor ministeren var åben og lyttende i forhold til de udfordringer, der blev lagt frem. Det lover godt for det videre samarbejde, som vi glæder os til og ser frem til med stor forventning,” siger Susanne Olsen.

Seneste nyheder

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget
05. okt. 2022

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022
30. sep. 2022

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap
28. sep. 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT