Foto: Colourbox.com

Lovforslag om ressourceforløb er sendt i høring

Borgere skal ikke deltage i ressourceforløb, hvis der ikke er udsigt til, at deres arbejdsevne kan udvikles. Regeringens udspil til en præcisering af førtidspensionsreglerne er sendt i høring.

07. feb. 2018

Der er glædelige nyheder på vej, hvis man skal tro et nyt lovforslag fra regeringen, som er sendt ud i dag onsdag. Forligskredsen bag reformen af førtidspensionsreformen står ifølge forslaget samlet om at lempe reglerne omkring tildeling af ressourceforløb.

For det første kan sager i nogle tilfælde være tilstrækkeligt dokumenteret, uden at borgeren skal sendes ud i et ressourceforløb, og samtidig stilles der krav om, at der skal være et realistisk jobsigte, hvis en borger skal bevilges et ressourceforløb.

Hos Dansk Handicap Forbund modtager landsformand Susanne Olsen nyheden meget positivt.

”Jeg bliver glad, når jeg ser, at der nu hele vejen rundt er en anerkendelse af, at reglerne har ført til en alt for stram praksis, som har presset en stor gruppe borgere urimeligt hårdt. Umiddelbart havde vi gerne set flere ændringer, men det konkrete lovforslag er nu sendt i høring, og i første omgang vil vi nu kigge grundigt ind i forslaget og bemærkningerne, hvorefter vi vil overveje vores næste politiske skridt,” lyder det fra landsformanden.

Høringsfristen for forslaget er den 21. februar. Loven ventes ifølge Beskæftigelsesministeriet at træde i kraft den 1. juni 2018.

Interesserede kan læse pressemeddelelsen fra Beskæftigelsesministeriet her.

Nyheden fra Beskæftigelsesministeriet kan læses her.

Seneste nyheder

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget
05. okt. 2022

Sammen kan vi sætte handicapområdet på dagsordenen til folketingsvalget

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022
30. sep. 2022

Vind billetter til Halloween i tivoli 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap
28. sep. 2022

DHF tilbyder: Netværksgrupper for forældre til børn med handicap

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT