Foto: Colourbox

Letbanen i Odder er ikke for alle

Dansk Handicap Forbund er fuldstændig uforstående over, at kørestolsbrugere ikke kan komme med den nye letbane til Odder. Det skyldes, at flere stationer har et stort mellemrum mellem letbanen og perronen.

07. sep. 2018

I Dansk Handicap Forbund er vi meget interesserede i transport for alle. Der ligger en enorm frihed i at kunne tage med bus, metro og tog, som alle andre mennesker kan. Men det er meget svært for gangbesværede og kørestolsbrugere at benytte den kollektive transport. I busserne skal man have en hjælper med til at slå rampen ud, noget de færreste har, da chaufføren ikke må forlade sit sæde.

Ingen undskyldning for ikke at skabe transport for alle

Det er også svært at komme med tog og for at benytte tog skal man bestille assistance. Landsformand i Dansk Handicap Forbund, Susanne Olsen, siger således: ”Meget besvær skyldes fortidens synder, hvor ingen tænkte på, at gangbesværede og kørestolsbrugere skulle bruge den kollektive transport. Men i dagens Danmark er der ingen undskyldning for ikke at skabe transport for alle. Alligevel går det galt igen og igen og igen. Senest med Letbanen fra Aarhus til Odder, hvor kørestolsbrugere ifølge Letbanens egne oplysninger ikke kan komme på toget på flere stationer.”

Letbanens stationer er ikke universel design

I Dansk Handicap Forbund går vi ind for universel design, og netop Letbaner og Metroen er et gode for kørestolsbrugere, da man kan tage med dem spontant og uden hjælp, dog kræver det, at alle stationer er egnede for mennesker med et handicap. Det, der skulle være inkluderende design, er blevet ekskluderende, og det kommer bag på os.

Susanne Olsen mener en løsning er påkrævet: ”Jeg mener, at der bør findes en løsning så hurtigt som muligt, men også, at Regeringen og Folketinget vil skabe den nødvendige lovgivning, så det ikke sker igen. Flere store projekter med letbaner er på vej, og i stedet for at vi glæder os, så gruer vi for, hvad der venter os. Det er gammeldags at tro, at mennesker med handicap ikke har brug for transport til uddannelse, arbejde, møder, besøg osv. Mennesker, som ellers klarer sig selv, bliver til besvær og unødvendigt afhængige af hjælp fra andre. Hvor er det trist, at vi i et så rigt lille land med meget fine og berømte traditioner inden for design igen og igen og igen udelukker en gruppe borgere,” siger Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund.

Letbanens egne oplysninger

Nedenfor er et link til stationer, som viser, hvor der er tilgængeligt. I praksis er det kun de stationer med grønt, som duer, de andre duer ikke. Et 10 cm gab mellem perron og tog er ikke acceptabelt. Mange kørestole har små forhjul, som vil sidde fast. Ligesom 20 cm selvfølgelig også er helt uacceptabelt.

https://www.midttrafik.dk/media/13342/sildeben_tilgængelighed_ind_udstigning_odderbanen_23-08-2018.pdf Kontakt

Hvis du vil have yderligere kommentarer, kontakt:

Landsformand, Susanne Olsen, tlf. 20 76 01 01

Formand for bygge- og trafikpolitisk udvalg, Claus Bjarne Christensen, tlf. 61 30 46 88

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT