Kynisk fremgangsmåde sætter livet på pause

Spareiver får nogle kommuner til at spekulere i at træffe ulovlige afgørelser i sagsbehandingen af borgere, lyder kritikken. Dansk Handicap Forbund minder om, at det går ud over menneskers levede liv. KL afviser kritikken.

28. aug. 2015

Noget tyder på, at kommuner spekulerer i at træffe ulovlige afgørelser. Det skriver DR Nyheder på baggrund af dokumentation for, at Odense Kommune planlægger at lukke 20 procent af de forebyggende børne- og ungesager for at spare penge. Samtidig står der i de dokumenter, DR Nyheder har haft adgang til, at kommunen ikke kan nå at lave partshøringer i de sager, de ville lukke, som ellers er lovpligtigt ifølge forvaltningsloven.

Ulovlig fremgangsmåde
Fremgangsmåde har da også fået flere eksperter til at betegne fremgangsmåden som lovbrud, så Odense Kommune har derfor droppet at lukke sagerne, indtil det er undersøgt, om der er sket lovbrud.

LÆS OGSÅ: KOMMUNERNE TRÆFFER OFTE FORKERTE AFGØRELSER

Ifølge DR Nyheder er Odense Kommune fuldt ud klar over, at der dermed er sket fejl i sagsbehandlingen, som dermed vil blive omgjort eller tilbagevist af Ankestyrelsen, hvis forældrene eller de unge klager.

Livet sættes på pause
Advokatrådet peger på, at eksemplet fra Odense Koomune ikke er enestående og kalder fremgangsmåden for kynisk, da det betyder, at borgere får frataget den hjælp, de måske har været berettiget til tidligere, mens sagen kører uden afgørelse.

I Dansk Handicap Forbund er landsformand Susanne Olsen enig og peger på, at fremgangsmåden går ud over mennesker, som i værste fald ikke får den hjælp, de i virkeligheden er berettiget til og afhængig af.

”Det er godt, at der igen kommer fokus på denne alvorlige problemstilling. Det er særligt i sager, hvor man fratager hjælp, at borgeren kan lide skade. At få frataget sin personlige hjælp i en længere periode, mens man venter på en afgørelse fra Ankestyrelsen, er en alvorlig sag. Det kan betyde, at livet går i fuldstændigt i stå og i værste fald, at funktionsniveauet forværres. Den personlige hjælp er populært sagt vores arme og ben – vores fundament for at kunne fungere i hverdagen, og det er ikke rimeligt, at kommunerne kan spekulere i og tjene på at træffe forkerte afgørelser, eller det, som nogle kommuner beskriver som ’afgørelser på kanten’ – for i den anden ende står altid et menneske, som bliver sat skakmat i halve eller hele år,” lyder det fra landsformanden.

KL afviser spekulation
Tal fra Ankestyrelsen viser ifølge DR Nyheder, at antallet af afgørelser, som Ankestyrelsen ændrer og hjemviser, er steget fra 29 procent i 2013 til 35 procent i 2014 i sager vedrørende børn og familier.

KL medgiver, at selvom omgørelsesprocenten er høj, så spekulerer kommunerne ikke i at træffe forkerte afgørelser for at spare penge.

Foto: www.colourbox.com.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT