www.colourbox.com

Kontanthjælpsloftet er en realitet

Det stormombruste kontanthjælpsloft, som har været omgivet af heftig debat den seneste tid, er blevet stemt igennem. Dansk Handicap Forbund ser med bekymring frem mod de konsekvenser, loftet frygtes at få for en masse mennesker.

17. mar. 2016

I gennem flere uger har kontanthjælpsloftet, som netop er vedtaget, været genstand for massiv kritik.

Kritikken er blandt andet kommet fra handicaporganisationerne, for hvem det lykkedes at få en gruppe undtaget fra loftet.

Det fik dog ikke kritikken til at stilne af, og til det sidste har der været interesseorganisationer og politikere, som har kastet sig ind i debatten med et mål om at få forkastet lovforslaget.

Senest forsøgte Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt at ”appellere til fornuften og den sidste rest af anstændighed” i et debatindlæg på Altinget.

Læs debatindlægget HER.

Men kontanthjælpsloftet er altså nu en realitet, og selvom det lykkedes at få undtaget en del af Dansk Handicap Forbunds medlemmer, så ser landsformand i forbundet Susanne Olsen med bekymring på fremtiden.

”Med vedtagelsen af lovforslaget ser det desværre ud til, at der trods ændringsforslag fortsat vil være mennesker med handicap, som vil blive ramt. Det er så utroligt vigtigt, at man forstår, at mennesker, som har funktionsnedsættelser, ikke har de samme muligheder for ’at arbejde sig ud af problemerne’, som andre har,” fastslår hun og fortsætter.

”I min optik tydeliggør debatten om kontanthjælpsloftet, at der nu er ekstraordinært stort behov for at se nærmere på snitfladerne imellem de forskellige ydelser som kontanthjælp, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. I Dansk Handicap Forbund arbejder vi aktivt for, at så mange som muligt kan komme ud på arbejdsmarkedet, men vi ser også, at der er mennesker, for hvem dette er helt urealistisk. De skal have den rette hjælp og bør ikke efterlades i årevis på kontanthjælp. Jeg noterer mig, at regeringen forsvarer sig med, at disse mennesker skal have anden hjælp end kontanthjælp, men et af problemerne er jo i dag, at nåleøjet til at komme i betragtning til eksempelvis ressourceforløb eller førtidspension simpelthen er for snævert”.

Til interesserede, som vil vide mere om kontanthjælpsloftet, har Altinget lavet en overbliksartikel. Læs den HER.

Seneste nyheder

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!
01. sep. 2022

Dansk Handicap Forbund om finanslovsudspillet: glem nu ikke, hvad der virkelig er brug for!

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten
30. aug. 2022

Endelig! Nu har også voksne ret til livsnødvendig hjælp om natten

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu
29. aug. 2022

66 organisationer: balancen mellem arbejdsevne og værdig behandling er ikke fundet endnu

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap
25. aug. 2022

Nyt udspil i samarbejde med Dansk Erhverv skal sikre lige muligheder for iværksættere med handicap

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres
19. aug. 2022

Tema om forebyggelse: Amputationer kan ikke gøres om, men de skal kompenseres

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere
24. jun. 2022

Erhvervslivet, politikere og handicaporganisation står sammen: vil sikre ligestilling for alle iværksættere

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT