Foto: Gua Studio

Kommuner hyrer konsulenter på socialområdet: Får kun løn, hvis de finder besparelser

Det er et udtryk for helt uhørt kynisme, når kommuner hyrer konsulentfirmaer ind med det klare formål at spare penge på det specialiserede socialområde. Borgerne med handicap efterlades som tabere i en jagt på ussel mammon, mener landsformand Susanne Olsen.

12. dec. 2019

Hvis ikke der findes besparelser, så kommer der ingen løn. Det er det bærende princip i kontrakterne mellem en lang række kommuner over hele landet og de to konsulentfirmaer Trancit og Brorson Consult, som Altinget har fået aktindsigt i.

Mediet har fået aktindsigt i 24 kommuners kontrakter med de to konsulentfirmaer. 16 af kontrakterne opererer ud fra dette no cure no pay-princip.

Det skriver Altinget torsdag

Fælles for kontrakterne med de to konsulentbureauer er, at de berører borger med fysiske og psykiske handicap, som hører under servicelovens paragraffer. Dermed går man specifikt efter at spare på borgere, som er afhængige af den hjælp, de får fra kommunerne, og som ikke har anden mulighed end at følge kommunens anvisninger – uanset om det ender med et ringere eller decideret uegnet tilbud.

”Det er en hidtil uset kynisk tilgang til mennesker, at man på den måde sætter de her menneskers livsgrundlag og velbefindende over styr i sin jagt på ussel mammon. Det er mig helt uforståeligt, at det er lovligt at drive forretning på andre menneskers bekostning,” siger landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen.

På kant med loven
Ifølge Altinget kan det da også være på kant med loven, når konsulentfirmaerne på den måde, som det sker, arbejder tæt sammen med kommunerne om, hvordan sagerne bedst muligt lægges an og belyses med henblik på at opnå en ændring i indsatsen og spare penge.

Kommunerne risikerer nemlig at blande konsulentfirmaerne for meget ind i kommunens myndighedsopgave, og det er ulovligt, siger John Klausen, der er professor i socialret på Aalborg Universitet, til Altinget.

Efter afsløringen i Altinget, har social- og indenrigsminister Astrid Krag bedt Ankestyrelsen om at vurdere, om kommunernes metode, som hun kalder aggressiv og bekymrende, er lovlig.

Seneste nyheder

Regler for visitation til hjælpemidler skal forenkles – her er fire konkrete forslag til hvordan
21. sep. 2023

Regler for visitation til hjælpemidler skal forenkles – her er fire konkrete forslag til hvordan

Der skal være handling bag ordene, ellers kommer en undskyldning til at lyde hul
11. sep. 2023

Der skal være handling bag ordene, ellers kommer en undskyldning til at lyde hul

Debatindlæg: Støtte bør gå til foreninger, der løfter kerneopgaven
30. jun. 2023

Debatindlæg: Støtte bør gå til foreninger, der løfter kerneopgaven

Ændringer på socialområdet skal stoppe det meningsløse – ikke stimulere det
16. jun. 2023

Ændringer på socialområdet skal stoppe det meningsløse – ikke stimulere det

Bogudgivelse: Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på
30. maj 2023

Bogudgivelse: Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på

37 organisationer siger nej til tilbageskuende socialpolitik!
16. maj 2023

37 organisationer siger nej til tilbageskuende socialpolitik!

Støt Dansk Handicap Forbund

Husk at skrive CPR-nummer, så sørger vi for at indberette beløbet til SKAT